Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Saaledes blev Budskabet om Frantz Uldahls Død modtaget paa Havslundegaard. Kun Jomfru Ingwersen sagde ovre i Asylet til Frøken Sofie: Gud ta' ham i naadig Varetægt, lille Sofie! Frantz har altid været den bedste af Børnene fra Egesborg ... Paa Kragholm. Samme Dag. Middag ... Inde i det grønne Gæsteværelse laa Frantz Uldahl under et stort, hvidt Lagen.
I samme Øjeblik kom de tre Engle styrtende ind i Stuen, og de gik pænt hen og omfavnede deres Fader. Men de syntes ikke at tilbede ham, som de tilbeder Lady Ver. "Godmorgen, Papa," sagde den ældste, og de andre to gentog det i Kor. "Vi haaber, du har sovet godt og har haft en behagelig Rejse over Søen." De var øjensynligt blevet instruerede udenfor.
"Saa skal vi da genses, elskede Børn," skrev Stella, "genses efter saa mange Sorger Sorger, som ælder. I vil møde en gammel Moder, som I næppe vil kende igen, men som dog er den samme, og som bestandig elsker Jer. Tusind Kys fra Eders Moder Stella." "Mo'r skriver altid det," sagde William. "Og hvor hendes Haandskrift er blevet utydelig," sagde Nina. Om Eftermiddagen forlod Børnene Vornæs.
Midt i Værelset stod et stort, firkantet Bord med nogle smudsige Tallerkener og de sparsomme Rester af et Maaltid. Rundt omkring flød det med tomme Flasker. Ved Bordenden sad en kæmpestor Mand med et Løvehoved og en stor Manke af rødgult Haar. Hans Skæg var af den samme rødgule Farve og ganske uplejet.
Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide; og vort Håb om eder er fast, efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, således ere I det også i Trøsten.
Andrea Margrethe havde været ganske alene, det maatte da være skeet i samme Øjeblik, som hun havde forladt Stuen. »Hier liegt der Hund begraben!« raabte endelig Præsten, »Du skulde have husket det gamle Ord: =cave canem=! saa havde Du ikke havt den Sorg.«
-Dumme Gaas, raabte han, pludseligt afbrydende, og fløj hen mod Nattergalen, der frygtsomt aabnede Døren, som hun i samme Nu fik slaaet i lige paa sin Næse. Hr. Theodor Franz pustede, seende sig rundt efter en ny Genstand for sit Raseri. Men han fandt ingen og gentog kun endnu en Gang sit skingrende: -En tom Blære, mine Herrer, idet han greb sin Hat og Stok.
Kvinden var lige ved at falde om. „Gid man kunde stikke ham dernede!“ raabte hun igen. Og han var lige ved at kæntre. „Gid man, uden at være varsom, kunde sætte sin Harpun tvers igennem hende!“ raabte han tilbage. Hun sank i Knæ og raabte med det samme, medens hun kastede sin Krumkniv: „Gid man kunde ramme ham dernede!“ Manden havde hele Kajaken under Vand, saa nær var han ved at kæntre.
Saa faldt han lidt i Ro og slappedes i Trækkene, fik en forgræmmet Mine . . . og opdagede i det samme en halvgammel pæn Mand, der nærmede sig ham med en Spøg paa Læben raj raj raj, der bed Fangen saa lynsnart og tindrende rovdyrisk om sig, at Manden for tilbage i Forskrækkelse. Folk tog sig et Grin.
Tilfældigvis havde jeg været borte paa Ture eller spist paa en anden Tid. Men jeg maatte endelig besøge dem endnu samme Dag til Kaffe. Og De skal ikke komme til at kjede Dem med os gamle alene. De skal overhovedet slet ikke komme til at kjede Dem. Men hvad tænker De dog paa?
Dagens Ord
Andre Ser