United States or Georgia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun gik de Par Trin op og tog en Rose ud af sit Kaabeknaphul: -De skulde have haft den igaar, sagde hun. Fru von Eichbaum og Generalinden kastede et sidste Blik paa den Lindholmske Lejlighed. Familien Mourier skulde ankomme med Formiddagstoget. Søstrene gik gennem Værelserne og var tilfredse. -Og, kære, sagde Fru von Eichbaum, godt er det, at vi har gemt lidt hen af det Overflødige.

Fru Petersen kom tilsidst frem i Døren til Konversationsværelset for at afbryde Kaptejnens noget overflødige Veltalenhed; hun var i den skotske Galla, hun havde overværet Foredraget paa en Hædersplads ved Siden af Tribunen. -Petersen, kaldte hun. Kaptajnen brød op. -Det var vel nyttigere, om du ogsaa tog til de andre Aviser, sagde Fru Petersen.

Du er kommen her Minna var lige ved at gjøre den samme overflødige Bemærkning, som Moderen havde givet til Bedste overfor mig, men havde Aandsnærværelse til at skyde et »pludselig« ind: Du er kommen #pludselig# til Dresden. Og idet hun gjenvandt sin Fatning og for første Gang saae sikkert paa ham, tilføiede hun: »I det Brev, som du sendte mig for en fjorten Dages Tid siden, stod der Intet derom

Det "Overflødige" var visse ret tvivlsomme Silketæpper af den Slags, som "draperede" hos Lindholms og som Fru von Eichbaum afskyede: Gud, Du, man anvender det kun for at skjule en Plet, sagde hun til Søsteren: Og saa bare hænger det og samler gammelt Støv. Generalinden nikkede: -Desuden, sagde hun: at ha'e alt det i et Hus med den syge Mary.

Selv kjender man ikke Tiendeparten af sine Gjæster, og man lærer dem heller aldrig at kjende. Præsentationer betragtes som overflødige.

Dagene kunde glide hen over den med Sol og Regn den vilde blive ved at gro saa grønt, suge sin Næring og skyde sine Skud, sunde og uden overflødige Længsler som den selv var. Naar de skulde hjem, kunde han da fuld af Taknemmelighed lægge sin Arm om Livet paa den unge Kvinde, der skænkede ham denne trygge Lykke.

Vi lod os intet byde forgæves, og da vi ud mod Midnat forlod vore nye bekendte, var alle Formaliteter forlængst overflødige. Ganske tidligt næste Morgen fik vi Melding om, at Stedets unge Kateket, Jørgen Brønlund, forøvrigt samme Mand, som senere fulgte Ekspeditionen skulde holde Morgentjeneste i Baletikka's Hus Klk. 8.

Og de satte Træskoene i en Rad i Forstuen, og de kom ind i Stuen paa sorte Sokker og mælte ikke et Ord, men fik kun deres og gav en sjattende Haand med et: -Tak. Men Moderen havde travlt og spurgte ud: den trængte til det og den til det. Der var ikke mange overflødige Klude i Barnekammeret, naar Husmandskonerne var vel ude. -Lille Tine, sagde Moderen: vi faar vel altid noget igen.

Godsejeren, hvis Frakke var lidt for snæver i Ærmegabene, hvad han hele Tiden følte, sagde: -Nej, der er s'gu nutildags ingen, der véd, hvad de skal gøre af deres egne Børn. Og Grevinden, der blev i sin Tankegang, sagde: -Nej, der er, som ogsaa min Mand siger, oprigtig talt, ingen, der er saa overflødige som vi. Alle Stuer var blevet fyldte og der taltes højt, fra alle Hjørner.

Men når I bede, I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord. Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham, Derfor skulle I bede således: Vor Fader, du, som er i Himlene!