United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Alle Pigerne var ude paa Trappen for at se efter hende. -Lille Børn, lille Børn, raabte hun; hun kom ikke ti Skridt, uden hun blev stikkende med Træskoene. Naar hun kom hjem, maatte hun have varme Tvebakker til Styrkelse. -Kære De, sagde hun til Skolelærerens Datter: at alle Mennesker ikke bliver inde om Vinteren. Børnene legede paa Gulvtæppet. Det var rødt og graat med mange store Felter.
I den ene Haand holder han en Bylt i Avispapir og surret sammen med Hyssing; men Papiret er smuldnet bort af Væde, og hans Tøjstumper stikker ud vaade og sorte af bestandig under Gangen at gnide mod Frakken. Han lægger den fra sig, tager Træskoene af og gaar frem over Gulvet. Der er store Huller paa hans Strømper, og Fødderne er farvet af Ulden. Alle faar vi Haanden. Jeg en Gang til.
La' vos saa se aa faa plukket di Ribs af! sagde Stine efter en lille Pause og stak Fødderne i Træskoene og gik hen og satte sig paa den trebenede Malkeskammel, som hun havde bragt med sig hjemmefra, da hun ikke taalte at staa oprejst og bøjet i Timevis. Og begge tog de saa fat paa Arbejdet. Det Svin! sagde Stine lidt efter indigneret. Ved du, hva' han sa'e? Nej? spurgte Amalie og spidsede Øren.
De kaster Haandfuld efter Haandfuld af vissent Græs ud i den, for at Strømmen kan tage det. Hver Gang de er ved at falde, raaber og ler de, saa det kan høres langt bort. Deres Hoveder er bare. Hendes Haar er gyldent, næsten gennemsigtigt i Farven. Hvem kan fange mig? Kjolen staar i Brus om hendes stumpede Ben, og han smider Træskoene. Det gaar i jublende Leg ind over Bakkerne.
Forkarlen lister ind. Træskoene har han forsigtig sat fra sig, og han læner sig til Stolpen ved Vandspanden. -Børn. -Ja Mo'er. -Syng med. Moder løfter sin Røst, slaar lidt fastere an i de sitrende Taster og synger igen: Dejlig er Jorden, Prægtig er Guds Himmel, Skjøn er Sjælenes Pilgrimsgang.
Og de satte Træskoene i en Rad i Forstuen, og de kom ind i Stuen paa sorte Sokker og mælte ikke et Ord, men fik kun deres og gav en sjattende Haand med et: -Tak. Men Moderen havde travlt og spurgte ud: den trængte til det og den til det. Der var ikke mange overflødige Klude i Barnekammeret, naar Husmandskonerne var vel ude. -Lille Tine, sagde Moderen: vi faar vel altid noget igen.
Men der var ingen andre der turde end Lars Forkarl; han listede sig lidt flovelig ned og skød Træskoene af, før han bød Tine op, og dansede paa Grønsværet, paa Uldsokkerne. -Halløj, halløj, sagde Moderen, nu faar vi Høstgilde. Hun drejede paa Liren, saa Sveden sprang frem paa det hvide Ansigt. Børnene stormede omkring Lirekassen, mens de hylede. -Dans, dans, raabte Moderen og Børnene sprang.
Om et Minut vilde de have omringet Huset og væltet Grundvolden; Murene vilde styrte sammen, og Dyrene trampe hen over hendes Ansigt og Lemmer med deres stinkende Fødder ligesom hin Dag paa Havslundegaards Mødding ...! Luk Øjnene, Mor! Luk Øjnene! Men førend Datteren kunde forhindre det, fôr Lig-Johanne hen til Døren, rev den op og løb ud. Træskoene slængte hun af sig.
Træskoene snappede hun til sig ude i Forstuen og humpede med dem i Haanden bort over Gaardspladsen, saa hurtig hendes daarlige Ben kunde bære hende. Nede i Haven stod Put-Amalie, hendes Naboerske, som ogsaa havde faaet Arbejde i Præstegaarden. Men Jøsses Kors dog, Stine! sagde hun og slog Hænderne sammen. Hva' fejl' dig dov? Har du set Gespenser?
Først ind i den lille, stenlagte Forstue, hvor hun satte Træskoene fra sig, og saa bankede hun paa den indre Kontordør. Ingen svarede. Hun bankede igen, kraftigere. Og saa lød der et søvnigt: Kom ind! Da Stine aabnede Døren og humpede over Tærskelen, rejste Pastoren sig fra Sofaen, hvor han havde ligget og sovet til Middag: Er det dig, Stine? Jo, Hr. Pastor. Hvad godt?
Dagens Ord