United States or Tonga ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Tak, Du, sagde Fru von Eichbaum: jeg har iaften den lille Brandt, Du véd ... hun har nok kun fri om Tirsdagen. -Aa, henner ... Ja, saa Farvel, Mille. Generalinden skulde lige til at gaa, da det ringede. Det var Portneren i Lindholms Sted, der bragte Kurven med Orchidéerne. I Bunden var der blaa Druer. -Mille, sagde Generalinden: véd Du, det er, som man ser dem i Vinbjergene.

Jeg haaber, Du finder noget her i Nærheden. Jeg tænker paa Lindholms, som skal til Nizza med den syge Mary de rejser jo altid med de Tæringsyge, naar det er for sent. Du kunde maaske leje der, naar vi luftede godt ud og ellers rensede. Du véd, det er lige herved, og godt vil det være for Kate lige ved Grønningen og "Linjen". I maa jo ogsaa tænke paa Helbreden.

Det "Overflødige" var visse ret tvivlsomme Silketæpper af den Slags, som "draperede" hos Lindholms og som Fru von Eichbaum afskyede: Gud, Du, man anvender det kun for at skjule en Plet, sagde hun til Søsteren: Og saa bare hænger det og samler gammelt Støv. Generalinden nikkede: -Desuden, sagde hun: at ha'e alt det i et Hus med den syge Mary.

Eichbaum inde ved Bordet: det vil jo i Længden, Vilhelmine, blive lidt generende for Lindholms ferniserede Døre.... De tre Damer talte om Aline Feddersen. Generalinden troede nok, at hun havde været i Génève.... -Og hun var der vist endnu.... -Ja, Du, sagde Fru von Eichbaum: det er jo no'et, vi med den bedste Villie ikke forstaar.

Julius bragte Sjalet, og Søstrene sad sammen og saá ud over Sundet. -Der skal ikke Kaffe til Herren, sagde Generalinden. Karl von Eichbaum var gaaet ned paa Bellevue at spille Billard. Fru von Eichbaum talte om Vilhelmine Mourier. -Jeg skrev da til hende, sagde hun, og jeg tænker paa, om de ikke kunde leje af Lindholms. -Gud, Emilie, sagde Generalinden, tror Du osse det i det tæringsyge Hus?