United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Vi ses, raabte han ud, mens Vognen kørte, og Grenen blev ved at vifte. -Han saa' svært lykkelig ud, sagde Lange. Hva' er 'et, blinkede han. Berg trak paa Skuldren: Hvem véd. sagde han: de gik hjemad gennem Grønningen. Mellemaktsmusiken var forbi, og alle Hoveder i Parkettet spejdede ventende op mod den tomme Balkonetage.
Men han satte sig alligevel endnu en Gang i den samme Stol, hvor han havde tilbragt hele den sidste Time, og han begyndte forfra paa den ene og samme Tanke, som havde fulgt ham uafladeligt lige fra den Aften, de var skiltes i Grønningen, Mathilde og han: -Om det var »det« om det kunde være »det«?
Og langt borte i Gaden syntes han endnu, det var, som disse Forbandelser naaede ham og traf ham som Lyn. Han vilde ikke gaa hjem. Han vilde blive i frisk Luft. Han gik ud ad Bredgade til Grønningen. Men Taagen hængte tungt i de bladløse Træer. Han bøjede ind paa Langelinje; han trængte til at se Vandet, det vide frie Vand. Men Sundet laa dorsk og graat dødt under Taagens Masse.
Tobias Smallcombe, som prædiker paa sin underlige Maade paa Grønningen for en Menighed, der bestaar af et Par Enthusiaster, en halv Snes Smaadrenge og nogle Æsler og Geder, vil sige Dem noget andet, og saaledes kan vi finde utallige forskellige Trosbekendelser. Hver enkelt af dem vil gøre Fordring paa at være den rigtige, og hvert enkelt Medlem ønsker, at De skal tro akkurat som han.
Og de blev ved at le, ikke af det, men det var ligesom de maatte le nu, herude, under Himlen. -Men iaften var der saa dejligt, sagde Ida. De kom ind i Grønningen, og Sneen, der var ophørt at falde, laa mellem de stille Træer som et blødt Tæppe. Karl og Ida blev tavse, som vandrede de igennem en Skov. -Hvor hun dog holder af Dem, sagde Ida sagte; hendes Stemme lød saa blødt.
Jeg haaber, Du finder noget her i Nærheden. Jeg tænker paa Lindholms, som skal til Nizza med den syge Mary de rejser jo altid med de Tæringsyge, naar det er for sent. Du kunde maaske leje der, naar vi luftede godt ud og ellers rensede. Du véd, det er lige herved, og godt vil det være for Kate lige ved Grønningen og "Linjen". I maa jo ogsaa tænke paa Helbreden.
Da han kom hjem, skrev han. Hun sendte to Gange Afbud, og én Gang ventede han ved Volden forgæves. Hjem til hende vilde han ikke gaa; og der forløb endnu et Par Dage, hvor han sagde, at »det jo i Grunden var ham saa ret ligegyldigt.« Saa skrev Mathilde, at de maatte mødes en Aften ude i Grønningen, naar det mørknede. Erhard indtraf først og maatte vente længe.
-Og dejligt for Kate med Grønningen hun, som ri'er. Generalinden nikkede: -Hun ri'er superbt, sagde hun. Og lidt efter sagde hun, seende ud paa Vandet: -Ganske Vilhelmines Figur fra Ungdommen. Søstrene talte om andre Ting. Den Søndag blev den sidste varme Dag i Aaret.
Dagens Ord