United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu blev hun altsaa stillet til Skue, og naar Folk havde spyttet paa hende, skulde hun bære Sten af By. Folk stod i rund Klynge om Stokken, og der kom stadig flere. Tyven sad aarvaagen og snar i Blikket, kom nogen ham for nær, kæftede og fraadede han med alle sine hvide Tænder snappende ud i Luften som en gal Hund. Selv begge hans Fødder, der stak ud af Hullerne i Blokken, dirrede af Raseri.
Oppe paa Hojdekammen vendte Lars Avlskarl sine Dyr. Tine havde rejst sig fra Blokken. Hun gik op ad Trappen og ind i det gamle Sovekammer der var Snavset vaerst. Men hun fik slet ikke begyndt paa at rydde til Side; orkeslos sad hun kun paa Fruens gamle Seng og stirrede paa de tomme Puder. Der kom en Vogn i Gaarden. Hun kendte Baronens og Hojaervaerdighedens Stemmer. De gik ind.
Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri. Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid". Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.
I passende Afstand, fire Huller, fra Tyveknægten sad Susanna. Fødderne, der var nøgne, stak i Blokken; mere end én følte sig fristet til at kilde hende under de smaa allerkæreste Fødder. Hun havde en grøn Kjole paa, over hendes Skuldre havde man lagt en grov Sæk, der skjulte Armene.
... Madam Bolling var gaaet over Gaarden til Leddet. Traet satte Tine sig paa Blokken ved Skorstenen: De andre talte og hun horte ikke, de gik om hende og hun sansede dem ikke, for hun havde kun en Tanke, Naetter og Dage, blot en Tanke, der skar gennem tusinde: Naar de bringer ham blodig saaret og blodig. Da Madam Bolling var ude af Leddet, gik hun hen ad Markvejen.
Saa gik Tine ned og ind. Lysene braendte bag Ruderne endnu; Traekken stod ind gennem alle Dore. Foran de forladte og uredte Senge stod et Par flakkende Praase. Ude i Kokkenet havde Sofie sat sig paa Blokken, hvor hun nikkede; og i Borgestuen laa Maren paa Slagbaenken, oppustet, sovende, saa lang hun var, ved Siden af sit Lys. Tine havde ingen Ro og kunde ikke sove.
Endnu medens Axel betragtede dette arme, fraskilte Hoved, hørte han, hvor Bøddelens Sværd peb og ramte, og han saa et andet Hoved hoppe fra Blokken hen ad Jorden med et Blodsprøjt efter sig. Det var Bisp Vincents af Skara. Erik Abrahamsen Leionhufvud stod og klædte sig af. Der var stor Uro dernede, mange raabte og gav ondt af sig. Axel stod ophidset og blussende ved Vinduet.
Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem. Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede. Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
Og se, den pæne Mand forhærdedes i Ansigtet, blev hadsk om Munden, han saa efter, om den bevæbnede Vagt passede paa og gav Fangen i Blokken et Spark i Næse og Mund, hvorpaa han med et ondt Blik drejede sig se til Skidtet! og gik. Tyven blinkede tre-fire Gange, saa staalblankt efter ham og knuste Tænder men gav ingen Brøl af sig. Der blev en lighvid Plet paa hver Side af hans Næse.
Tinka satte sig med skraevende Ben paa Blokken og pustede: De har 'et jo saa haardt, min Pige, sagde hun til Tine, hun havde maaske en Fornemmelse af, at der kunde tiltraenges en Undskyldning for hendes Tilstand. Efter Bordet sad Tine og Tinka i Kammeret. Berg kom derind.
Dagens Ord