United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren." Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du siger." Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth." Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det Menneske."
Men Pigebørnene nægtede samdrægtig at være hende følgagtig: Jeg tror ikke et Sekund paa den gamle drevne Svend! sagde Frøken Charlotte Han vil bare have fat i vore Penge! Madam Pompadour Henriksen havde i det lange Løb omsider maattet bøje sig, og den lille Mose-Minka triumferede ...
Lurvadt adlød ... Men da de skulde til at sætte sig i Bevægelse, viste det sig, at Ingwersens Ben nægtede at gøre Tjeneste. Hun sank om paa Bænken med en Stønnen og erklærede kategorisk, at her vilde hun dø, og at det var en Skarnsstreg uden Sidestykke, at Frøken Sofie havde faaet halet hende her ned! Pigebørnene kom stimlende til røde og varme af Legen.
Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: "Hvem er du?" Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikke Kristus." Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "Det er jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej." Da sagde de til ham: "Hvem er du?
Men han var #svimmel# af Mørke, hans Hjerne generedes deraf. Han foer nervøst sammen nogle Gange, naar en pludselig Lyd eller Bevægelse af uvanlig Art tætved maaske en Hare, der sprang op naaede hans Bevidsthed. Hans Laarmuskler nægtede undertiden at lystre Ordre. Højt maatte han løfte Benene for hvert Skridt, og ikke give Slip med den ene Fod før den anden havde solidt Fundament.
Og da jeg mødte gamle Rosine, lo jeg hende lige op i hendes sorte Ansigt. Naa, da man ikke vilde sidde i Konebaad sammen med David, saa maatte han jo puttes i en Kajak; men da han først var kommen ned i den, nægtede han at ro. Saa maatte da min Mand Josva og Davids yngre Broder Zakarias bugsere ham helt ned til Frederiksdal.
Og som et besynderligt Refræn løftede Soldaterne om Baalet et afbrudt, klagende Raab. Naar da Ilden var slukket, sad Ellen længe med bankende Hjerte. Alt var blevet mørkt; lyttede hun, hørte hun Skildvagtens Skridt, men hun nægtede ikke at skelne hans Skikkelse i Natten. Taarnuret slog sine rustne Slag, og atter blev det tyst. Mens Ellens Tanker gik og kom. En Aften blev hun vækket ved Sang.
Og hun nægtede at komme ned til ham; han, som før ikke engang kunde udholde, at hans Kone blot forlod ham en Smule, var nu ganske ude af sig selv af Sorg over Tabet ... Da Manden kom igen den næste Dag, havde Konen gravet sig ned i Jorden. Hun havde gravet Hulen saaledes, at den gik helt gennem Jorden som en underjordisk Gang.
Jeg kommer lige derfra. Aa, hun er vist frygtelig snedig.« Detektiven rejste sig. »Ja ja jeg skal komme ud paa Villaen, saa snart jeg faar Tid. Maaske vil De møde mig derude.« »Ja jo, det skal jeg. Tak, skal De have!« Og saa gik han. Tjeneren havde næppe lukket den forvirrede unge Greve ud, da han meldte Detektiven nyt Besøg. Det var en Herre, som nægtede at opgive Tjeneren sit Navn.
Anføreren kom hen til Nikola og sagde efter en lille Indledning: "Vi blev forsinkede paa Vejen ved vore Dyrs Sygdom, ellers vilde vi have været her tidligere. Vi beder dig sige os, om nogle andre Rejsende er kommet denne Vej." "Kun ét Selskab," sagde det falske Sendebud leende; "og de Folk er nu faret vild mellem Bjergene. De nægtede at give mig Almisse, og saa viste jeg dem ikke den rette Vej.