United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og han blev ved at tale, med sin sært vibrerende Stemme, mens Herluf Berg virksomhedens Mand fra imorgen med Hovedet paa Armen blev ved at stirre paa dette Menneske, der elskede . Næste Dag underskrev han Kontrakten. Victoria-Teatret skulde, under Konsortiet: Martens, Adolf junior og Herluf Berg, aabnes om tre Maaneder.
-Og saa et »Leve Konsortiet«, raabte Regissøren: Det leve højt. Det elektriske Lys faldt pludselig fra Kulissen ud paa Flokken, mens de sang. Herrer og Damer, med Glassene i Hænderne: Og dette skal være Konsortiet til Ære: Hurra. Og Skam faa den, som ikke Konsortiets Skaal vil drikke, Hurra Hurra, Den Skaal var bra' Hurra.
Konsortiet adresserede i Krogene rigeligt smaa tvivlrige Venligheder til hinanden Adolf undtagen, som fo'r op mod hvert Ord, man vovede mod »Kompagnonerne«. -Og hvad nyt ellers? sagde Berg. -Penge blev her hentet igen igaar, sagde Frøken Hansen. -Hm og vi havde selv en god Kasse, sagde Berg, der blev ved at kradse med Pennen. Der blev ringet paa Telefonen, om Berg var der.
Fru Adolf og Fru Martens blev staaende i den store Sal, de begyndte saa smaat at vande Høns igen, hver paa sin Side af den gyldne »Victoria« ... Og dumpt lød helt herud Lyden af Jerntæppet, der rullede sig ud som en truende Væg og faldt tungt i Gulvet, for første Gang. Alle var gaaet, og »Konsortiet« sad, lidt mat, i Kontoret. -Nydelig Dag, nydelig Dag, sagde Martens til Hr. Spenner, der kom ind.
De slog sig ned om Likørflaskerne, seende ud over mængden, glade og vædende Tungerne med smaa Glas. Adolf stødte sit Glas mod Bergs: Konsortiet leve, sagde han. Og han begyndte igen at lægge Planer om Koncerter, om Turnéer og om Sommerforestillinger med fremmede Kunstnere: September! Hvad taler De om September? der kan tjenes Guld i September, sagde han, det er de Rejsendes Maaned ...
Konsortiet bankede de paa Skuldrene og lo dem venligt ind i Ansigtet ad ingenting, mens de bakkede løs paa Fest-Havaneserne hvad der lod Bygmesteren begynde at trippe igen ved Tanken om Brandfare og Branddirektørens nye Reglement.
Han sang den ganske Dag nu i Travlheden, da Aabningsdagen nærmede sig. Konsortiet kom afsted, og ude paa Trappen stødte de paa lille Hr. Canth, der gik ned: God Morgen, hr. Fuldmægtig, sagde Martens, der altid hilste paa lille Canth i en godmodig-opmuntrende Tone, som slog han ham paa Skuldren med et: Naa frisk Mod, mens man læste hele den ubetalte Husleje paa den lille Fuldmægtigs Fysiognomi.
Der var Øjeblikke, hvor Adolf, der i det Hele taget var anlagt til at beundre, var helt »borte« over Spenners Geni for Forretninger. Konsortiet havde i Stilhed trængt til en stor Prioritet. -Asta du blir forkølet ved at sidde ved det Vindu. Det var Fru Heltz, der raabte fra Dagligstuen, hvor hun arbejdede ved Lampen med Fru Jürgens, ind i det mørke Kabinet til Asta, der sad ved et aabent Vindu.
... Martens selv saa' man ikke meget til i Konsortiet: han kneb mest ud af Kontoret ned i Konversationssalen, hvor han bredte de farvede Planer til sit Sommerhotel ud paa Bordene, forklarende for hvem der vilde høre det: byggende Broer over Strandvejen med Armene i Luften, farveblændet foran den tænkte Spisesal i mavrisk Stil med blaat og Guld.
Dagens Ord