United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !


De var saa besynderlige, helt anderledes end før: et Par regelrette Sætninger med en Haand saa omhyggelig som Bogstaverne i en Skønskriftbog uden saa meget som et eneste af deres »egne« Ord kun de nøgne Par Sætninger. Og Erhard blev kun endnu uroligere, da hun var vendt tilbage. Tiden, naar hun kom, havde hun ikke skrevet.

Da Drengen hjemme havde lagt sig ned under Tæppet og kneb sig ned til de to Brødre, som sov tæt ind til hinanden, laa han længe vaagen, og han saá stadig de nøgne, mens de løb ud, og hørte Musiken og Raabene. Og han sov ind, hed og fortumlet. Den næste Dag hentede Madammen ham Faderen var paa Møllen og de gik ud igen. De traf den nøgne fra igaar i Sengen.

Den nøgne spurgte ud og følte Klaus baade paa Brystet og paa Benene. En Klokke begyndte at ringe, og alle de nøgne fo'r op og strakte Kroppene. Han, der spurgte, løb og sagde: Imorgen hvor vi bor. Henne foran Spejlet gav en Mand ham noget Mel i Ansigtet. De begyndte at spille en Musik, og de nøgne løb ud i Gaasegang, den lille, som blev hevet op i Luften, var sidst ...

Floden Styx danner Grænsen mellem Hades og Oververdenen, og Færgemanden Charon er uafladeligt i Bevægelse for at sætte de døde over. Forskellige onde Dæmoner hører hjemme i dette Dødsrige. Mest kendt er ~Kerberos~. Naar en død er lagt i Graven, opløses Kødet hurtigt, og de nøgne Knokler bliver tilbage.

Nabomadammen slog ud for en af de nøgne, og tilsidst kom han hen med hende. Han saá op og ned ad Klaus, talte med Faderen og gav sig til at række og strække i Klaus' Arme. Drengen stod forbløffet, ind til Faderen, og var lige ved at græde. Den, som sprællede med Benene, havde faaet en Dreng hen, og han hev ham op i Luften med Fødderne ligesom Sækkene i Trisseværket paa Dampmøllen.

Hvor blev de nu af, de smaa grønne, Araerne med det nøgne Ansigt, de pragtfulde Farver og lange spidse Haler, og Camindeerne, de rigt farvestraalende, snadrende Fugle, hvis Fødder aldrig berører Jorden, alle de vidunderlige, begavede Dyr, som man havde lovet at vise ham og som hørte hjemme netop i disse Skove. Hvor blev de af?

Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. Ja, også i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen, sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.

Konen stod et Øjeblik uden at svare. Men saa pludselig greb hun fat i sine Skørter og løftede dem højt op over sine nøgne Ben. Paa det højre, noget oppe over Knæet, lyste et stort, rødt, gabende Saar frem. Kan jeg være tjent med dette her? spurgte hun haardt. Præsten kastede et sky Blik hen mod Døren til Dagligstuen.

Da hun kom ud, kastede Poulineq sig over hende og greb hende bagfra. „Her er han! Det er en Mand!“ skreg Pigen. „Gaa ind og hent et Par Bukser til mig!“ sagde Poulineq. Naar de flyver gennem Luften, er de altid nøgne. „En Mand uden Bukser! Han beder om Bukser!“ raabte Pigen. Saa kom de ud med Faderens Bukser, der var saa store, at de gik ham helt op til Brystet. Dem trak han paa og gik ind.

En Dreng skønnede sig frem efter Lyden og saa med to store blodige Kødhuller, hvor han havde haft Øjne. En ung Krøbling sad ned og holdt sit nøgne Ben paa et Bræt, det vejede flere Lispund af Betændelse og stank varmt. Der var en Lunhed paa Trapperne fra dem, der svedte i Feber. Men helt nede i Skumringen ved Kirkemurens Fod sad et Væsen, kun en Bylt Klude og et Hoved.