United States or Caribbean Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Et Vindpust faar Bladene til raslende at falde, og store, ormstukne Æbler ligger spredt over Gangene ... Kun forsaavidt man ved Døden forstaar det at give Livet. Bladene falder, Blomsterne visner, Kornet sankes i Lade, men dybt i Jorden ligger alle de Spirer, Sommeren har født. En Dag under Solens hede Brand vælder de frem paany ... En stor Flok Duer kommer susende hjem ude fra Markerne.

Flere er allerede vandret i Posen. Vi taler om Efteraaret. Rundt om os spreder Vinden Løvetandsfnuggene, og Valmuestilkene staar med knastørre Kapsler. Efteraaret Dødens Tid kun forsaavidt man ved Døden forstaar det: at give Livet. Bladene falder, Blomsterne visner, og Kornet sankes i Lade, men dybt i Mulden gemmes alle de Spirer, Sommeren har født.

Hans Kone blev saa sær efter Moderens Død, besynderlig lyssky og skræmt. Saa skaltede Manden, som han vilde, og de blev rigere Dag for Dag. Fem-seks Aar efter Brylluppet brændte det for Lind. Han havde længe ønsket, det vilde tage fat i den gamle Kasse, og saa tog det fat en stormfuld Augustaften, inden Kornet endnu var kommet i Hus.

Han skulde have nøje Besked om, hvordan Kornet stod ovre hos Greven. Om han havde fæstet Høstfolk; og hvad de skulde ha' i Løn; og om de havde været vanskelige at faa fat i. For det er Fanden til Folkeforhold! sagde han. Vi kommer sgu snart til at gøre Arbejdet sæl! ... Hva' si'er du, Vilde, om at bli'e sendt ud og binde op, ha, ha?

Hva' Fanden, enten De er hjemme eller her, gror Kornet sgu lige godt, Scheele! sagde Helmuth, der var henrykt over at se og fornemme den udmærkede Forandring, der var foregaaet med Vildes Humør siden Fætterens Ankomst. Aa, ja, hva', Onkel Alex, bad Karen med straalende Øjne bliv bare i to Dage til? Jeg slutter mig ydmygt til Baby, smilede Hendes Naade. Nu De, lille Jansen! lo Baronen.

Hun fik Kornet i en Lerskaal, og hun begyndte at kalde paa Duerne og at sprede Kornet ud paa Stenene. Hun holdt saa meget af Duer. Det havde hun gjort lige fra Barn. Der havde været saa fuldt af dem hjemme i den store Købstadsgaard ... Hvor de havde sværmet om Dueslaget der lige over Værkstedsporten.... Det var som man hørte en Kurren og Murren blot man tænkte paa Gaarden derhjemme.

Baronen . Konge! Det skulde da være Stodderkonge, ha, ha, ha! Claus . Ha, ha, meget morsomt! De Forrige. Jørgen . Jørgen . Naadige Herre, der er serveret. Baronen . Naa, det var sandfærdig paa Tiden, for jeg er saa hungrig som en Tærsker. Abigael . Giv Agt, Junker Claus, nu flyver Agerhønsene op! Claus . Ha, ha, petite friponne! Jeg skal tage dem paa Kornet.

Det er i al Evighed sandt, at Danmark ligger mellem de to blaa Have, grønt om Sommeren, rustent om Høsten og hvidt under Vinterhimlen. De danske Strande viser sig vidunderligt vinkende, Agrene derinde runder sig fortroligt, de klædes med Korn og fælder Kornet igen.