United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Over alt laa fra elektriske lamper, dæmpet gennem blaaligt Glas det samme Skær næsten som af Midnatssol Landets daglyse Nat. Midt i Rummet straalte, i sin blegblaa Ramme, vendt mod Salen, udfordrende Corots badende Nymfe, med løftet Arm, som hilste hun vinkende. Berg hørte Salens Mumlen paa sin Regissørplads og greb haardt om Signal-Haandtaget: det var Begyndelsen til Sejren.

Og langs den hele Kyst laa Villa ved Villa mellem Grønt vinkende som med hundrede Løfter om Sommer hélt op til »Hvidøres« slanke Taarn. De stod nogle Øjeblikke: Hva? sagde Lange, der skulde skrives en Bog om dette en Bog, du og han førte Haanden gennem Luften, som vilde han indfange det alt ligefra Værfterne til Hvidøre med Sol over -Lys ned over Siderne, sagde han.

Men da Herluf saa' alle disse sminkede Ansigter skræmte og ventende her i Dagslyset, blev han paany greben af Forvirring, saa man knap hørte Ordene, han sagde: -Ja jeg kan kun sige Dem ... han holdt inde og begyndte igen med sin skælvende og næsten uhørlige Stemme: Ulykken, som har ramt os os alle og dette Hus ... Ved de sidste to Ord slog hans Stemme over, og han brast i Graad, vinkende med Haanden, at han kunde ikke tale, idet han gik.

Og der var kommen endnu flere Folk til, Bønder inde fra Landet og langs Kysten, som havde faaet Øje paa Skibene; der var mange hundrede Mennesker, gamle og unge, og de løb vinkende og kaldende langs Strandbredden, til de kom til den yderste Pynt. Her blev de staaende, her trængte de sig sammen i en lang tæt Stimmel saa nær ud til Vandet, som de kunde komme.

Det er i al Evighed sandt, at Danmark ligger mellem de to blaa Have, grønt om Sommeren, rustent om Høsten og hvidt under Vinterhimlen. De danske Strande viser sig vidunderligt vinkende, Agrene derinde runder sig fortroligt, de klædes med Korn og fælder Kornet igen.

Men naar han saa Ugen igennem havde levet i een lang nervøs Ophidselse, en Plage for sig selv og andre, slappedes hans Modstandsevne og han søgte paa ny Glemsel i de hvide, runde Arme, som selv under hans dybeste Anger og Sønderknuselse intet Øjeblik havde ophørt at staa vinkende og lokkende for hans Fantasi. Og han mærkede da, at naar han søgte Kvinder, blev han roligere og mindre nervøs.

Karen besvarede Raabet og strakte Armene vinkende i Vejret. Nej, lad være! sagde Clara og greb hende om Haandledene Sæt, de svømmede herover! Ja, hvad gjorde saa det! Nu skal I komme i Land! raabte Kaninen Klokken er mange! Ja, nu kommer vi! lød det tilbage. Og Ordene klang klart og distinkt hen over Vandet, som taltes der i en stor, tom Sal.