United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Er det ikke, som jeg siger, idag vælder al Glæde ned over mig! Kom her, Hans Lauritsen, og lad os drikke Professor Holbergs Skaal. Gid han maa leve længe og skrive mange Comedier endnu! Hans Lauritsen . Og have Nogen til at agere dem, og Nogen til at see paa dem for du veed jo vel, at det danske Theater er lukket for Tiden? Ambrosius . Ei, ikke Andet end det! det bliver Skam nok lukket op igjen.

Jeg spænder og holder mig parat. Himlen er igen et eneste Mørke. I tætte Byger kommer Regnen. Det er et rigtigt Andetræksvejr. Ustandseligt vælder de frem, strygende næsten langs Jorden. Skudene følger dem paa Vej. Tilsidst kan man daarligt se. Jeg skyder efter Lyden; men ingen Dump forkynder om Fald. Saa holder jeg inde og sanker de sidste op. En vingeskudt render fra mig i Mørket.

Et Vindpust faar Bladene til raslende at falde, og store, ormstukne Æbler ligger spredt over Gangene ... Kun forsaavidt man ved Døden forstaar det at give Livet. Bladene falder, Blomsterne visner, Kornet sankes i Lade, men dybt i Jorden ligger alle de Spirer, Sommeren har født. En Dag under Solens hede Brand vælder de frem paany ... En stor Flok Duer kommer susende hjem ude fra Markerne.

Hvorfor staar du ikke her ved Siden af mig i dette Øjeblik? Du er dog min. Men vore Minder kan ingen stænge for. De flagrer frit omkring som en Hær af lyse Sommerfugle over Marker, der er farvet af Blomster. Sommervinden hvisker mellem Straaene, og nede i Engen kukker Gøgen. Minderne ... Bestandig vælder nye ind over os. Aldrig standser Kærlighedens Strøm. Der staar i min Dagbog.

Jeg stryger ham kærtegnende over Hovedet, han skubber sin vaade Snude tættere ind mod min Hals. I en enlig Vidjebusk klager Vinden Ensomhedens bristende Melodi. Det begynder at regne. Over øde Vidder vælder Taagerne frem. Alt bliver trist og blygraat. Tunge af Vand falder Blomsternes Blade. De klistrer sig til Straaene rundt omkring.

Ansigtet var let strakt frem: O, Du Men Taaren falder ned og sletter Mig Skriften ud; og tørres end den bort, Den vælder frem paany og Brevet pletter Saa selv min Afskedshilsen gør mig tort. Lad her mig ende. Dig jeg ej forgætter, Dertil et bittert Liv var mig for kort. Farvel. Farvel. Jeg har ej mer at skrive. Kun dette Kys nej, nej. Og dog det blive.