United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hoff lukkede Posen op, hældte Pralinés og Marzipaner ud paa Skaalene: "Det er Børn," sagde han, "som skal ha'e Sukkergodt ..." "Det kan jeg se." "Dér vil Du ikke smage? Du var nok hjemme igaar ..." "Hjemme?" Ja, Jeg traf din Søster i en Viktualiekælder, Hun var nede for at købe en And det var nok Frøken Sofies Sparepenge. Saa fortalte hun det."
En Stemme inde fra Posen, som fra en Mand, der taler i Søvne: „Du er min Herre, jeg fulgte dig for at lyde dig; hvad vil du mig?“ „Kog Te!“ Saa kom Spækket frem, og Angmassætterne. Og vi spiste os mætte efter en lang og fast Søvn. Sammen med Lyset brød vi op med vore Slæder og trængte videre Syd paa over Land, indtil vi ved Kysten standsedes af aabent Vand.
Skindet er som Silke at føle paa. Men den lugter stramt. Paa Hovedet i Posen, alle Sporene slettes ud, der er Plads til en ny i den samme Saks i Nat. Engang jeg røgtede Sakse, sad der kun en Benstump tilbage i en af dem. Den Gang var det lykkedes. Der var Blodspor i Sneen et Stykke. Det var alt, hvad jeg nogensinde har set til den.
Manden gav sig til at spise, men da han greb ned i Posen, fik han fat i en kogt Menneskehaand, og da han saa den, sagde han: „Saadan noget kan jeg ikke spise!“ Da det blev Aften, gik de til Ro. Manden lod, som om han sov, og naar han snorkede en Smule, lagde han Mærke til, at hun tog sin Krumkniv; men naar han saa lod, som om han vaagnede, hørte han Klang af Jern.
Jeg kan blive ved at høre den baske afsted henover Jorden. Men der er nok endda. Posen er tyk som en Dyne, og Ræven skal have sit. Hov! der havde en Flok nær slaaet Hatten af mig i Mørket. De sidste to Skud smelder. Og da jeg staar og lytter efter et Vræl angstfuldt og skingrende. Hva ...! Mine Ben ryster under mig. En Skikkelse kommer frem. Hvem ...! Bare mæ, Alverdens Niels.
Claus . Et Par Gange har jeg berørt det med al mulig Delicatesse naturligviis; men hun slog det hen, som om hun ikke forstod mig. Baronen . Aa, Pokker i Vold med den Delicatesse! Du skulde have talt reent ud af Posen, saa havde du vel sagtens faaet Svar. Men nu skal jeg gjøre en Ende paa Tingen.
Endnu i 1872 skriver Gradis i Histoire de la Révolution de 1848, I p. 267, hvor han giver en Oversigt over Forholdene i Europa: "Les démocrates se soulevaient dans le grand duché de Bade, en Saxe, en Bavière; le Sleswig voulait se séparer du Danemarck, le duché de Posen de la Prusse etc." Ellers var jeg ikke saa heldig. Drøftelsen af Retsspørgsmaalet havde Bladene ikke Lyst til at gaa ind paa.
Han kommer med de tidligste Morgengjæster og forsvinder først igjen, naar mellem Et og To om Natten den sidste Efternøler forlader Kaféens Trottoire. Ikke den mindste Stump Cigaret kan blive kastet, uden at han strax slaar ned, rager den ud med sin Hage og putter den i Posen.
"Ja," William holdt inde, "jeg havde sagt det... men jeg kom ikke." Hoff slap Posen. "Gik Du ikke?" William svarede ikke. "Hvorfor?" sagde saa Hoff. "Jeg ... traf Lund ..." "Naa aa. Ja saa spiste dine Søstre vel Anden alene." Hoff talte ligegyldigt og gav sig igen i Lag med Konfekten.
Flere er allerede vandret i Posen. Vi taler om Efteraaret. Rundt om os spreder Vinden Løvetandsfnuggene, og Valmuestilkene staar med knastørre Kapsler. Efteraaret Dødens Tid kun forsaavidt man ved Døden forstaar det: at give Livet. Bladene falder, Blomsterne visner, og Kornet sankes i Lade, men dybt i Mulden gemmes alle de Spirer, Sommeren har født.
Dagens Ord