United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !
"God Morgen," William lettede sig i Chaiselonguen. "Aa, jeg laa og døsede lidt." "Jeg ser det ... Om det just er sundt at ligge og døse i saadan en Hundekulde." Hoff gik henimod Kakkelovnen. "Lægger Du ikke i Kakkelovnen?" spurgte han. "Der er vist ingen Kul," sagde William ligegyldigt. Hoff aabnede Kassen. "Nej" "Nej, Værtinden sagde det før. Du maa beholde Overfrakken paa"
Jeg havde netop efter Middagen nydt det sædvanlige Maal af denne Drik, der paa ingen Maade truer med Hjertebanken. Den foregaaende Dag havde jeg smagt paa den bøhmiske i Prebischthor og to Dage før kort sagt, jeg havde rørt mig ganske godt og var ikke oplagt til nogen længere Udflugt. Jeg sad og døsede ved mit Vindue og overveiede, om jeg gad være over at gaa ned i Amselgrunden.
Ogsaa hun følte et sært Ubehag i Forvalterens Nærværelse; men i sin Hjælpeløshed sagde hun: Det er min Svoger, der pludselig er død ... Naa, Herregud, er han det ... Ja, Enken kommer jo ikke til at lide Nød ... Nej ... Fru Line gik om forbi Gavlen og ned i Parken, hvor Pigebørnene opholdt sig. I en Hængekøje laa Frøken Anna og døsede. Onkel Frantz er død i Aftes, lille Anna ... Saa aa?
Han troede ikke han gav sig ikke af med at tro søgte heller ikke at gennemtænke han gav sig ikke af med at tænke, overhovedet ikke med noget, som man ikke døsede til, han gled blot villig med ned ad den moderne Materialismes for den Slags Tilhængere magelige Bane. Han gled villig med.
Han blev hjemme, købte nogle statsvidenskabens Værker, som han skar op og læste lidt i, hist og her. Han begyndte paa hvert af de første fjorten Kapitler og læste en Side af hvert. Saa var han træt, lagde sig paa Chaiselonguen og døsede. Han sagde til sig selv, han kunde dog ikke, opgav det og lagde sig hen.
Hun følte Heden over sig som en mat Ladhed ... og hun fulgte med Blikket, mens hun sad og døsede, Insekterne, der virrede, og hun aandede dybt for at fange Jasminernes Duft fra Busketterne. Der var i den sidste Tid kommen denne Ladhed over Ellen. Der var intet mer, som kunde binde eller fæstne hendes Opmærksomhed, og hun var altid adspredt.
De tyede altid her op i vanskelige Tider, thi de følte sig tryggere her end i Dagligrummene nedenunder, hvor Faderen pludselig kunde bryde ind og snakke op og lade som ingenting for saa lidt efter brummende at forsvinde igen, naar han mærkede, at hans Ord ingen Genklang fandt. Frøken Anna sad som sædvanlig og læste, eller lod, som hun læste. Mest døsede hun over Bogen med Øjnene halvt lukkede.
Andre Dage stod han op, men flyttede sig kun fra Sengen til Chaiselonguen, hvor han døsede med en Bog i Haanden eller sløvt faldt sammen og sov mer, end han var vaagen. Bøger havde ikke stor Interesse for ham. Han havde altid læst meget, men alt, hvad han havde læst, havde staaet i Forhold til hans Livsplan, havde været Del af den.
Om Søndagen efter Middag sad de i Heins Stue, der var udstafferet med nogle gamle Møbler fra et forhenværende Rygeværelse. De talte kun lidt, sad mest og røg og døsede. -Du, sagde Hein langsomt. Ja hvad mon det egenlig bli'r til? -Hvilket? -Med En , sagde Hein og stirrede ud i Luften. -Ja, sagde Herluf og stirrede ud i Rummet, han ogsaa ... Hvad mon?
Men langsomt slukkedes denne en Tid lang blussende Attraa, som døde uden at være tilfredsstillet. Hvad der i hendes Sjæl traadte frem, var en tom Blasérthed; hendes Attraa var træt af at flagre omkring og bestandig støde mod Væggene i Formernes Bur, og den var gaaet til Ro og døsede.
Dagens Ord