United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
De første Draaber faldt: Det bli'r en Skylle, sagde Bai. -Der er Ly i Panoramaet, sagde Huus. -Ja. Katinka tog Bais Arm. Kom, sagde hun. Der var en Renden til alle Porte. Koner og Piger slog Skørterne over Hovedet og løb af med Lommetørklæderne i Firkant over de nye Hatte. -Hej, hej, sagde Bai, nu kommer s'gu Klokkerne frem.
Man saa' deroppe hele Residentsen med dens Skorstene og røde Tage og Kirketaarnet og den lille Flod med de to Broer og den røde Kaserne, der var det største Hus i hele Byen. Panoramaet lettede Mlle Leterriers Undervisning. Hun havde Gloserne om sig.
Hun stod under Teltaabningen og rystede sig og saa' ud. Vandet kom som fra Sluser. Der var allerede Oversvømmelse over det halve Torv. De letsaarede løb haltende rundt under Paraplyerne og løftede Rendestensbrædder. Rundt under Telte og i Porte stod det halvvaade Kvindekøn og saa' defekt ud. Inde i Panoramaet var der tomt og ganske stille.
Dagens Ord