Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juli 2025
-Det er jo en Sorg, jeg horer om, sagde han og hilste paa den Naermeste ... Ja Sindsforvirring kan vel falde paa de Svage. Og ogsaa for Kvinderne har Gud haft en Provelsens Tid ... en mojsom Tid, sluttede Provsten. Praesterne samstemmede, ligesom lettede, og Klokkerne begyndte at ringe igen.
Kihler, efterhaanden som Bøg blev ved at stemme Stolen i Vejret, og markerede hvert af Tallene med Stokken. Han lettede knap paa Hatten, da Flyge traadte ind. "Bliv ved, bliv ved!" raabte han til Bøg. Og Bøg blev ved, til han dirrede af Anstrengelse og Sveden i tunge Draaber brast frem paa Panden af ham. "Det var storartet!" sagde Kihler, "storartet! De er en ren Atlet. De burde uddanne Dem."
De brødebetyngede Samvittigheder følte sig ligesom lettede. Oberst Rowan gik hjemad gennem de menneskefyldte Gader. Han saa sig ikke om, optaget som han var af sine egne Tanker. Nu nærmede man sig jo endelig Maalet. I Stilhed var alting planlagt. Endnu et Par Dage, og saa Obersten havde mange Ærinder at udrette, og det blev sent, inden han naaede hjem.
Jeg var deres Gæst for at se deres Fiskeri, ganske vist, og her var vi enige, det vidste de nok, men iøvrigt haabede jeg, vi kunde tale om hvadsomhelst. Saa indrettede jeg mig fordringsløst i en Sejlkøje paa Damdækket midtskibs. Henad Midnat lettede vi og stod Grenen ud. Skagenskutterne skal helst have nogenlunde taaleligt Vejr til Fiskeriet med de store Vaad. Høj Sø taaler saadant Arbejde ikke.
-Man har da Følelse, havde hun sagt, halvt fornærmet. Herluf kom til at le ganske højt ved at tænke sig de to travrige Grædepile paa Paulas røde Sofa ved Siden af hinanden. -Hvad ler du af? sagde Lange. -Af noget meget sørgeligt, svarede Berg. -Ja jeg synes ogsaa, Humøret staar paa Frost, sagde Lange, der var halvkrænket over Optagelsen af sin Historie og lettede paa sig.
Jeg saa pludselig Steder og Ansigter og Personer med Gestus og Lader og horte Lyd og Tonefald og fornam som Luften selv. Jeg erobrede og det mod min Vilje, ti jeg onskede jo helt at tilhore en ganske anden Sfaere, Luft og Plan ligesom fra et Morke, der langsomt lettede og veg, hele mit forste Hjem tilbage.
Og der er jo Fætter Scheele! sagde han. Ja, der er han! nikkede den gamle. Du kommer vel ud og ser paa Dyrene? spurgte Helmuth pludselig og lettede paa Ridehuen til Afsked. Hejmdal faar rimeligvis første Præmie! Helmuth, Helmuth! raabte Fruen efter ham. Hva' er der? Maa han saa ikke be.... Nej, Gu' maa han ej! sagde Sønnen leende og slog med Ridepisken hen efter Rigmor.
Ingen dristede sig til at spørge Kongen om hans Mening, men de blev allesammen saa lettede, at de af den Grund tav. Indtil de huskede Kongens Befaling fra før og sørgede for at holde Snakken vedlige. Kongens Mod tog hurtigt til, da han først var vendt om. Thi han vendte jo om til sine Kongeformaal, sit Livs Planer, og idet de steg op for ham, styrkedes han.
Dick tog ikke Øjnene fra denne Kyst, som han saa længe forgæves havde spejdet efter. Den viste sig tydeligere og tydeligere efterhaanden som Skyerne spredte sig og Taagen lettede. Det var et Forbjærg, der traadte frem, selve Kysten kunde ikke skimtes. Saaledes forløb to Timer. Dick bevægede Kikkerten nervøst frem og tilbage over Horisonten imod Øst, saa faldt pludselig hans Arm ned.
Imorgen gaar vi nord paa og samles med Vendelboerne. Ja. Men jeg troede Krig var noget andet, tilvisse jeg gjorde. Næste Dag rejste de, og Mikkel tog med. Jens blev hjemme ved Moderen og Gaarden. De vilde vist faa det fredeligt nok, mente Niels, da Herremændene rundt omkring var slaaet ihjel saa det var maaske godt nok, de havde gjort det. Saaledes lettede nu Bønderne over hele Jylland.
Dagens Ord
Andre Ser