United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et bredt Nordlysbælte skød frem over Baggrundsfjældene og kastede et flakkende Skær ud over det dønende Hav. „Det er de døde, der spiller Bold“, sagde Henrik om Nordlysene. „Man siger, at de løber omkring deroppe uden Bukser paa ..... Se, hvor de farer af Sted!“
Jeg saae hele den hyggelige Kaffescene i det dunkle Regnveirslys med Skjæret fra Spritflammen flakkende over Minnas kjære Ansigt, der var saa nær ved mig og smilede saa fortrolig. Fru Hertz bemærkede en Taare paa min Kind og trykkede min Haand, rørt over min Deltagelse.
Hans Excellence blev ved at gaa, frem og tilbage, foran de to Lys, der kastede den vandrende Skygge hen over Loftet, medens Rokokovæggenes gyldne Sirater glimtede ud og ind, som blev de levende Arme, der vilde gribe om den flakkende Skygge. -Det er Hans Excellence, sagde Frøken Erichsen og stod midt i Konferensraadens Stue.
Stella laa plat ned paa Gulvet ved Aages Vugge og hulkede med Ansigtet ned i Gulvtæppet. William græd hele Natten. De fleste var enige om, at William var en underlig Dreng. Han var meget mørk, baade af Hud og Haar og havde mærkelig store Øjne med et vagt, tungsindigt, lidt flakkende Blik.
Han havde allerede Overfrakken paa og havde slukket Lampen, men han blev i Tanker staaende bag Skrivebordet. Lyset fra Fortovslygterne faldt ind paa Væggen henover Nordevropas store Kort. Han stirrede længe paa Kortet, paa Danmark: det var som blev i det flakkende Lys dets Konturer urolige og vidskedes ud.
Halvmorkt var Traeet blevet og Stuen; der braendte kun seks-otte flakkende Lys endnu. Berg loftede Herluf op og han pustede: Pyh nu er Julen ude.... -Pyh nu er Julen ude, pustede han, saa stolt, som satte han almaegtigst Julen paa Doren for hvert Lys, han slukkede, mens de andre saa opmaerksomt efter Lys paa Lys. -Det sidste , raabte Fru Berg. Det sidste.
Tyrk, der laa paa Maatten foran Frøken Sofies Dør, bjæffede i Søvne. Han havde svagt fornemmet Lyden af knirkende Fodtrin paa Sneen udenfor i Haven. Det var Sørine Folkekokkepige, der kom fra Julebesøg hos sine Forældre. Ved hendes Side gik Elev Jakobsen. Hun havde fundet ham flakkende rundt nede i Strandskoven forfrossen og fortvivlet.
Elev Jakobsen naaede ikke til Hvidgaard med Godsejerens Klæder før henad Klokken elleve, saa at Nils Uldahl først viste sig, da Frokostgongongen lød. Fru Mona gik ham smilende i Møde og bød ham Velkommen; og han bøjede sig kavalermæssig og kyssede hendes Haand. Men Hofjægermesteren klukkede: Hvordan har Onkel sovet? Nilses flakkende Pupiler trak sig vredt sammen.
Frederikke saa hurtig op: Mor tror mig ikke? spurgte hun; og hendes Øjne var flakkende og upaalidelige som Faderens undertiden var det Mor tror mig ikke ...? gentog hun. Fru Uldahl tog sig sammen: Jo, jo! sagde hun hastig vel tror jeg Dig, lille Frederikke, naturligvis tror jeg Dig! ... Men kom nu med ind til Dig selv og gaa i Seng. Saa taler vi videre om Sagen i Morgen. Du er altfor nervøs nu.
Saa gik Tine ned og ind. Lysene braendte bag Ruderne endnu; Traekken stod ind gennem alle Dore. Foran de forladte og uredte Senge stod et Par flakkende Praase. Ude i Kokkenet havde Sofie sat sig paa Blokken, hvor hun nikkede; og i Borgestuen laa Maren paa Slagbaenken, oppustet, sovende, saa lang hun var, ved Siden af sit Lys. Tine havde ingen Ro og kunde ikke sove.