United States or Bahrain ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var Fru Canth, der raabte ham an ude fra Garderoben: hun maatte endelig laane en af de blaa Puder dem med Fuglene, hjem at lave efter: -Vist, Tante Strøm, maa det kunne gøres paa Cachemir, sagde hun. Folk strømmede ud gennem Gangen, snakkende ned ad Trapperne, ind i Restauranten, der var fyldt i et Nu.
Det bankede paa Døren, og Nabokonen kom ind: -Er de færdige, spurgte hun. -Ja jeg staar kun og pudser ham til naa, saa gik vi. Nabokonen mønstrede Klaus: Jeg staar ved mit, sagde hun, at de ta'r ham. Han har Skabelonen. Henne i Slagbænken begyndte de to at hyle, de forstod ingenting af det, og saa var de bange, de skulde ligge i Mørke.
-Pressen min Herre man skal ikke bespise den det er det dummeste, man kan gøre at bespise den jeg bespiser den aldrig, Mad gør Pressen urolig, min Herre. Opsøg dem i deres Hjem, spis tynd Suppe i Familiekredsene, min Herre vær fordringsløs skriv mange Smaabreve, min Herre. Det er Sukces'en. -Ja det er Vejen, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas. Det er det billigste, sagde Hr. Theodor Franz.
De sagde ingenting, men Vejret fyldte deres Øren med et Kaos af Lyde, alt var bælgmørkt omkring dem og paa Havet intet at skimte uden Skumstribernes uroligt skiftende Antydninger af hvidt.
Christensen, der havde aftaget Lillefingerringen før Serveringen, skænkede den hvide Vin, greb Oberstløjtnant Falkenberg Ordet Ro og sagde: -Ja, men hvad skyldes det, Generalinde? Fru Falkenberg, der spiste ganske lidt, men hvert Øjeblik saá op mod Fru Aline, som stirrede hun paa et Under, der var rykket hende ganske nær, sagde: -Men, Falkenberg, man kan da ikke hindre Børnene i at læse.
Pigen sagde, det spøgede. Faderen var oftest ude; var han en Gang imellem hjemme, var han tidt i et mildt sørgmodigt Lune. Saa gik de sammen ned til Moderens Grav. Den laa i Haven. Man gik langs med Bækken gjennem Bøgelunden. Indtil det mørknede, og Stien snoede sig mellem Granernes slanke Træer, hvor der var ganske tyst. Der paa en aaben Plads laa saa Graven.
Hun sagde dette langsommere og ligesom adspredt, maaske træt af at fortælle eller endogsaa fortrydelig over at have meddelt saa Meget. Forøvrig blev vi nu afbrudt ved Værkeierens Anmodning om at indtage vor forrige sikre Plads, da Alt var færdigt til det nye Sprængningsforsøg.
»Deri kan jeg dog ikke give Dem Ret«, sagde Gamle, »thi havde Paulus været af den Mening og overhovedet Apostlene, saa var Christendommen aldrig kommen videre end til Christus og de tolv Apostle. Deri bestaaer jo netop Christendommens Naadebud, at alle vore tidligere Synder, de være store eller smaae, ere udslettede, og vi agtes for hellige og retfærdige af Gud.
Skaldekomikeren sagde halvhøje Vittigheder i Haab om at blive hørt af Højheden og han gjorde "sin Bevægelse": en Drejning i Luften af den udspilede Haand, der endte med et Klask paa hans Kugle-Bug hele Galleriet laa paa Maven, naar han gjorde sin Bevægelse. Hendes Højhed havde aldrig haft megen Sans for Komik.
Det var i det Hele en Forlystelse i Kredsen Blom at faa Folk til »at spjætte«. Man eksperimenterer, Gamle, sagde Blom. Eksperimenterne var mangeartede.
Dagens Ord