Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. november 2025
»Saa De vil heller gaae over til de andre Dagdrivere?« sagde Præsten, »ja saa gaa da, jeg tænkte nok, at Deres Studier i Kirkeretten ikke vare saa overdrevent ivrige.« Jeg gik da over til de andre Dagdrivere, det vil sige, til Emmy og Andrea Margrethe, for det var nærmest dem, jeg vilde have en Passiar med.
Da det imidlertid ved slige Forehavender er godt at have en Deeltager, saa besluttede jeg at tale til Andrea Margrethe derom; hun vilde sikkert skænke mig en virksom Understøttelse. Virkelig gik hun ogsaa strax med stor Beredvillighed ind paa min Plan, da jeg fortalte hende, hvorledes man havde at bære sig ad ved en saadan Leilighed.
»Ja lad os gaae ned og løbe paa Skøjter paa Fjorden«, sagde Andrea Margrethe, »for De kan da vel løbe paa Skøjter, Nicolai?« »Ja«, svarede jeg freidig; jeg vidste rigtignok, at jeg var ingen Mester deri, men hvor Andrea Margrethe og Emmy kunde færdes, der turde jeg ogsaa følge med. »Det var deiligt«, sagde Andrea Margrethe, »thi der er ingen af Deres Brødre, der kan.«
»Ja men see, Fa'er, Pibehovedet er kun gaaet i to Stykker«, sagde Andrea Margrethe, der havde samlet Stykkerne op, »vi kan binde dem sammen ved at snurre noget Traad om dem, saa er det saa godt som nyt igjen.«
Vi havde saa bestemt ventet Dem i Juledagene«, sagde Andrea Margrethe. »De havde lovet at prædike for Fader anden Juledag«, sagde Emmy til Gamle. »Havde jeg? det veed jeg ikke noget af.« »Ja saaledes gaaer det jo«, sagde Andrea Margrethe, »De lover og lover, men « »Det maa Du ikke sige«, sagde Emmy, »Du veed jo ikke, hvad Christopher har havt at bestille i denne Tid.«
Emmy staaer i den ene Ende af Præstegaarden og Andrea Margrethe i den anden, saa commanderer de: hei hop, saa maa jeg stakkels gamle Mand galoppere frem og tilbage og parere Ordrer.« Dette sagde Præsten med den mest alvorlige Mine, hvorfor jeg sad aldeles betuttet og saae paa ham.
»Hver Gang vi blive budne til Bal, gjør Du dog Vanskeligheder.« »Ja fordi jeg veed, at Fader holder ikke af det og helst saae, at vi blev hjemme.« »Det siger ikke noget; naar vi kommer hjem og har moret os godt, er Fader dog altid glad.« »Hør, skulle vi ikke prøve en lille Dands?« spurgte jeg Andrea Margrethe. »Nei det gaaer ikke an, saa vække vi Fader.«
Gamle, der sad ved hendes Side, saae ogsaa usigelig lykkelig ud; i den ene Haand holdt han sin Pibe, der var gaaet ud som sædvanlig, i den anden holdt han et Knippe Nøgler, med hvilket han uafladelig raslede, som om han paa denne Maade vilde accompagnere de Tilstedeværendes Tale. Ogsaa Corpus Juris, der sad ved Siden af Andrea Margrethe, syntes at være i et udmærket Solskinshumør.
Løbe omkap vilde jeg imidlertid ikke, thi hvorfor skulde jeg løbe bort fra Andrea Margrethe? Det vilde jo være høist taabeligt! Men derimod løbe ved Siden af hende, det vilde jeg gjøre.
I Begyndelsen saae jeg ikke Andet end nøgne Træer og Snee og Iis, men Andrea Margrethe vidste snart at give mig det rette Syn paa Sagen.
Dagens Ord
Andre Ser