Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. november 2025
Jeg gik over i Dagligstuen der fandt jeg Emmy og Andrea Margrethe syslende med at binde Sløifer til Dandsen. Jeg vilde tage en Stol og sætte mig ned ved Siden af dem, men de reiste sig begge. »Hvorfor gaaer De fra mig?« spurgte jeg. »De vil da ikke have, at vi skal dandse i denne Dragt?« sagde Andrea Margrethe. »Men De har jo Tid nok, Klokken er knap halvfire.«
»De ere saa græsselig kjedsommelige, saa der er ingen Ende derpaa«, sagde Andrea Margrethe. »Faderen og Sønnen har kun tre Æmner til Samtale; det første er Heste, og det andet er Heste, og det tredie er ogsaa Heste, og Moderen og de to Døttre har slet ikke Noget, de kan tale om!«
»Nu skal jeg løbe mit Navn«, raabte Andrea Margrethe ind til os, og nu løb hun i kjække raske Svingninger et =Andrea Margrethe= »og nu Deres«, raabte hun op til Corpus Juris og øieblikkelig stod der et zirligt =Frederik= ved Siden af. »Vil De ogsaa løbe mit Navn«, bad jeg.
»Ogsaa Du min Søn Brutus!« sagde Præsten, »ja jeg vidste det jo nok, at hvis jeg ikke rettede mig efter Andrea Margrethes Villie, saa vilde jeg i fjorten Dage ikke have Fred i mit eget Hus, derfor giver jeg efter, for vi Mennesker ere svage Væsener alle tilhobe, især naar man har en Datter som Andrea Margrethe.« Jeg kunde ikke drikke min The for bare Glæde.
Corpus Juris havde endnu Noget at sige Andrea Margrethe, hvorfor jeg skyndte mig i Forveien op paa hans Værelse for at see efter, om Hanen endnu var der jo der sad den oppe lunt og godt og sov, uden at Nogen kunde mærke dens Tilstedeværelse: men imorgen tidlig sikken et Spektakel, der vil blive, naar Hanen begynder at gale og Corpus Juris at skænde!
Andrea Margrethe var lille af Væxt, men hun besad et Par spillende brune Øine, et glatliggende kastaniebrunt Haar og et saa muntert Smil, at man reent glemte, om hun var lille eller høi, naar hun talte; man saae kun Liv og Friskhed og Ungdom.
»Vred bliver han vel ikke, men han vil komme i daarligt Humør, og det er saa kjedeligt for os Andre.« »Det var maaskee bedst, om jeg strax fortalte ham Alt«, sagde jeg. »Nei gjør bare ikke det«, sagde Andrea Margrethe, »saa bliver han jo strax i daarligt Humør.
»Det er jo ikke sandt Fa'er«, sagde Andrea Margrethe, »den har jeg længe gaaet med.« »Har Du det?
»Ja det har De sandelig Ret i«, udbrød Andrea Margrethe, »gid Kjeldborgs vilde være ligesaa fornuftige, saa vilde de ikke komme her og hjemsøge os og ødelægge en deilig Aften for os i Juleferien.« »Saadant Noget maa Du ikke sige«, bemærkede Emmy; »der er meget godt ved Kjeldborg, naar man betragter dem paa den rette Maade.«
»Men det Allerbedste har De ikke seet«, sagde Andrea Margrethe, »det er Lindehøien kom nu derhen.« Saa gik vi til Lindehøien, der laa yderst i Haven og havde sit Navn af et stort Lindetræ, der stod oppe paa Toppen.
Dagens Ord
Andre Ser