Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juli 2025
Hvor prægtig der end var, tænkte jeg dog, at der var langt prægtigere hjemme, hvor jeg kunde sidde og samtale uforstyrret med Emmy og Andrea Margrethe, og jeg lod derfor et Par Ord falde om, at det var dog temmelig koldt endnu; det vilde være bedre at vente til opad Dagen med at spadsere, for saa vilde det være mildere.
En god Stund kjørte vi ganske ligefrem, indtil Andrea Margrethe bøiede sig over mig og sagde: »Kan De see den store Kampesten derhenne der sidder tre Krager paa den ja nu fløi de bort men der hvor Kampestenen er, der skal De svinge ind mod Nøddebo.«
Corpus Juris var ikke tilsinds at lade den tilkastede Handske blive liggende, men heldigvis naaede vi i samme Øieblik Skolelærerens Hus, og medens vi prøvede Skøjterne, blev Stridsspørgsmaalet glemt. Idet vi nærmede os Fjorden, fløi en stor Fugl hen over den. »Se en Maage, en Maage!« raabte Andrea Margrethe. »Er det saa mærkeligt?« spurgte jeg. »Mærkeligt er det ikke, men det er morsomt.
»Se, hvor smukt Maanen skinner ned til os«, sagde Andrea Margrethe. »Jeg er næsten vred paa Dem, Christopher, for alt det Onde, De har fortalt mig om Maanen; før kunde jeg altid saa godt lide den, den forekom mig at være saadan en god gammel Ven, der nikkede saa mildt ned til os: men efter hvad De har sagt, saa er den jo egentlig en lumsk Røver og Bandit, der kun sidder og lurer paa en bekvem Leilighed til at falde ned paa Jorden og slaae den ihjel.«
Saa hæftigt var Sammenstødet, at Præsten tumlede over mod den ene Væg og tabte sin Pibe, og jeg mod den anden. »Hei! hjælp! Gevalt! Gevalt!« raabte Præsten, saa at Præstekonen, Emmy og Gamle forfærdede styrtede til fra Dagligstuen i samme Øieblik, som Andrea Margrethe og Corpus Juris kom ind ad Forstuedøren. »Hvad er der paa Færde? Hvad er der paa Færde?« »Hvad der er paa Færde?
Andrea Margrethe talte imidlertid saa venligt og lo saa muntert, at det var umuligt, at nogen fortrædelig eller ubehagelig Stemning kunde længe vedvare.
Her kom Præstekonen, der havde de samme venlige brune Øine som Andrea Margrethe, os imøde og omfavnede os saa hjertelig, som om hun kunde være vor Moder. »Ja Mo'er, nu har Du da faaet Nummer Tre at kjæle og dægge for«, sagde Præsten. »Naar Mo'er bare kan faae Lov at kysse og klappe de unge Mennesker, saa er hun fornøiet: jeg kan skjøtte mig selv. Men hvor skal vi nu give Nicolai Natteleie?
Dernæst skulde jeg prøve, om jeg kunde trække Spanden op, men det vilde sikkerligt have endt med, at Spanden havde trukket mig ned, om ikke Andrea Margrethe var kommen mig til Hjælp.
I de lange Vinteraftener, naar Fader mangen Gang har travlt og ikke har Tid at læse høit for os, saa sidder Mo'er og Emmy og jeg ganske alene herovre, og saa fortæller Emmy Historier for at more os.« »Er det morsomme Historier?« spurgte jeg. »De er just ikke til at lee af«, svarede Andrea Margrethe, »men man kan altid lære Noget deraf, og det er da i hvert Fald bedre end at gaae og kjede sig.
»Naa saa Du vil, at det skal være en Hemmelighed? ja saa tier jeg«, sagde Præsten. »Hvad for Noget?« udbrød Forpagteren, idet han forundret saae fra Andrea Margrethe hen paa mig og fra mig hen paa Andrea Margrethe, »ja jeg tænkte da nok, at de Kjøbenhavnere ikke vare herude for Ingenting.«
Dagens Ord
Andre Ser