Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. november 2025
Jeg havde den Dag ret lært Emmy at kjende, jeg havde seet saameget Skjønt og Yndefuldt hos hende, at jeg ja jeg kan ligesaa gjerne sige det kort og godt jeg elskede hende. Og naar jeg nu tænkte paa den Sætning af Propædeutiken, der Dagen i Forveien havde overbevist mig om, at jeg burde forlove mig med Andrea Margrethe, saa lod denne sig ligesaa godt anvende med Hensyn til Emmy.
»Det var smukt tænkt af Dig; Du er din Faders Datter.« Nu kom Andrea Margrethe tilbage med Mælkepunschen, og Præsten spurgte hende paa Ny, hvad hun havde tænkt. »Jeg har tænkt det samme som Emmy«, svarede Andrea Margrethe hurtig. »Og Du var borte, da Emmy talte, hvorledes kan Du saa vide, hvad hun har tænkt? Nei Du har bestemt tænkt noget, som ikke er rigtig, siden Du ikke vil fortælle os det.
Andrea Margrethe udbrød i høje Beklagelser over den ulykkelige Trofast, der maatte lide saa uskyldig, men Niels trøstede hende med, at havde Trofast denne Gang faaet Prygl uden at have været i Hønsehuset, saa havde han nok tidligere været i Hønsehuset, uden at faae Prygl, saa det kunde akkurat gaae lige op. »Det kommer nu over dit og Nicolais Hoved«, sagde Præsten.
Først klagede han over, at jeg traadte ham paa Foden, idet jeg satte mig, saa irettesatte han mig, fordi jeg kom for meget Sukker i min The, kort sagt han tiltalte mig paa en saadan Maade, at Andrea Margrethe maatte bede ham erindre, at jeg ikke længer var et Barn, men nok selv vidste at opføre mig paa den rette Maade.
Men nu misundte jeg dem ikke længer, thi jeg havde faaet den til Borddame, som var bedre end baade Emmy og Andrea Margrethe. For hun kunde disputere, og det kunde hverken Emmy eller Andrea Margrethe gjøre. Thi den Sidste søgte helst at undgaae al Disput, og den Første disputerede med al for stor Alvor og kun forat komme til Erkjendelse af, hvad der er sandt.
Thi var han først kommen derud, saa kom han næsten aldrig ind igjen, for han vidste ikke, hvad han skulde sige. En Gang blev han staaende et helt Qvarteer og saae paa Andrea Margrethe, indtil Præsten fortalte ham, at slig »stum Tilbedelse« var ikke tilladt. Da nu Panterne skulde indløses og Dommene afsiges, fik jeg pludselig en Idee.
Jeg fulgte hende ind i Fadeburet, hvor en krydret Duft af Kager og Syltetøi strømmede mig imøde og bragte min Phantasi til at vugge sig i allehaande ubestemte Forestillinger om et Slaraffenland, hvor Husene ere byggede af Pandekager og Gaderne brolagte med Pebernødder. »Holder De af Jødekager?« spurgte Andrea Margrethe mig.
Vi har kun kjendt hinanden i ganske kort Tid, Nicolai, men alligevel ere vi dog blevne godt bekjendte med hinanden, og i det næste Aar ville vi være som Broder og Søster.« »Ja vi ville være som Broder og Søster«, svarede jeg, idet jeg rakte Haanden til Emmy og Andrea Margrethe »og lidt til!« tilføjede jeg i mine egne Tanker.
Folkestue, Bryggers, Alt maatte jeg besee, »for De skal vide Besked med Alt«, sagde Andrea Margrethe, »De vil jo selv være Præst, saa maa De ogsaa vide, hvordan der seer ud i en Præstegaard, at De kan indrette Deres egen paa samme Maade.« Ja nu vidste jeg ikke alene, hvordan min Præstegaard, men ogsaa hvordan min Præstekone skulde see ud.
Men alligevel, hvis De vil have gamle Ane, saa skal jeg gjerne laane Dem tyve Daler i rentefrit Laan, som De først skal tilbagebetale paa Bryllupsdagen.« Men jeg vilde hverken have gamle Ane eller halte Ane. Thi nu tænkte jeg ikke mere paa at forlove mig; nu havde jeg paa een Gang faaet to Svigerinder, og det to Svigerinder som Emmy og Andrea Margrethe.
Dagens Ord
Andre Ser