Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. november 2025
Thi at det nu netop var den rette Tid til at tale, det var klart af Alt: havde ikke Andrea Margrethe selv sagt til mig, at jeg skulde vogte mig, at det ikke gik mig som den arme Peter.
Saa begyndte Andrea Margrethe og jeg, og Emmy og Corpus Juris at dandse Sagtevals i Maaneskin, medens Gamle sad i Sophaen og brummede: »Ach du lieber Augustin« paa en ren feil Melodi. »Du synger falsk, Christopher«, raabte jeg, og nu begyndte Andrea Margrethe at stemme i med, i Begyndelsen ganske sagte, men lidt efter lidt høiere og høiere: Ach du lieber Augustin, Alles ist væk, væk, væk!
Præstekonen, Emmy og Andrea Margrethe vare hver beskjæftiget med sit Haandarbeide; Gamle sad ved Siden af Emmy, Corpus Juris ved Siden af Andrea Margrethe, men mellem Emmy og Andrea Margrethe stod en tom Stol, og den besatte jeg: skjøndt sidst ankommen havde jeg dog faaet den bedste Plads!
»Godmorgen, Nicolai«, raabte Præsten med en Stemme, der kunde kalde en Død frem af Graven. »Godmorgen«, svarede jeg, idet jeg atter kom til mig selv, og »Godmorgen, Svoger «, sagde Andrea Margrethe, idet hun rakte mig en Kop The. »Hvad hvad for Noget?« og Kopperne faldt paa Gulvet og gik i tusinde Stykker.
Hun fortalte, og jeg hørte efter, i dette Øieblik havde jeg glemt Præst og Præstekone, Corpus Juris og Andrea Margrethe og Gamle, Alt havde jeg glemt; kun Emmy var i dette Øieblik til for mig. »Hvor er Manddræberen Nicolai henne?« lød pludseligt en stærk Stemme nede fra Gangen.
»Det kan gjerne være, Du ikke meente det saa ilde, men for mig har det været meget ubehageligt.« »Ja det er ikke værd at tale mere om den Sag«, sagde Andrea Margrethe, »skeet er skeet og lader sig ikke ændre. Men nu bør De smukt drikke paa Forlig og Broderskab.« »Nu som De vil«, sagde Corpus Juris: »paa Forlig og Broderskab fra imorgen af«, føiede han til, idet han stødte sit Glas imod mit.
Hun var iført en staalgraae Kjole, medens Andrea Margrethe bar en mørkebrun; hvad Tøiet var af, seer jeg mig desværre ikke istand til at angive.
Niels iagttog imidlertid en vis diplomatisk Taushed, svarede kun med Eenstavelsesord og et polisk Smil, saa at Alt, hvad jeg fik at vide, var, at den ene hed Emmy og var tyve Aar gammel, den anden hed Andrea Margrethe og var atten Aar gammel. Disse Efterretninger satte mig i en vis blandet Stemning af Uro og Glæde.
»Der er Andrea Margrethe«, hørte jeg Gamle hviske til Corpus Juris, idet han pegede paa en ung Pige, som kom tilsyne i Døren, »og der er Emmy!« hviskede Corpus Juris tilbage til Gamle, idet en anden ung Pige nærmede sig den første. »Velkommen!
»Den Slags Spøg holder jeg rigtignok ikke af; men jeg skal sige Dem Noget: Frederik er meget drillesyg.« »Nei, der gjør De Frederik Uret, han er det godmodigste Menneske paa Jorden« og nu begyndte Andrea Margrethe en Lovtale over Corpus Juris, der var et fuldstændigt Sidestykke til den, som jeg igaar havde hørt af Emmy over Gamle.
Dagens Ord
Andre Ser