United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nei, De maa ikke, raabte hun, ganske rød i Hovedet og med den bønligste Mine, idet hun rev Bogen til sig. De ler mig kun ud! Jeg skal nok selv se efter, om det er rigtigt; det er det naturligvis ikke, og Navnene kunde jeg slet ikke huske.
De klædte den faldne Guds Mand af til Skindet og salvede ham med Honning og satte ham ud i Solen til Skive for Fluer og Myg. Se ham, se denne Kæmpeskikkelse, som Alderen har plyndret, blottet og prisgivet Insektsværmen! Det var den store Biskop og Soldat, det var den utrættelige Studepranger, Levemanden og Juristen! Det var Sortekunstneren, det var Adepten, der manede med Bogen paa Saddelknappen!
En af de saakaldte "Regnbuerabatter", hvor Planterne er ordnede efter Farver. Rabatten er m 48 X m 3. Navnene er forkortede. Rabatten er kun sammensat af Planter, der er blandt de her i Bogen nævnte.
Fru Line rejste sig og gik hen til sin ældste Datter: Nu skal vi i Seng, lille Anna. Ja ... sagde Anna uden at løfte Øjnene fra Bogen. Véd Mor, om Elev Jakobsen er kommen hjem? spurgte Sofie. Nej ... men det er han vel nok ... Nu lukker jeg et Vindue op, Pigebørn, for Tobaksrøgen.
Paa den tredie Dag rakte Corpus Juris mig Bogen og sagde: »Ja der bliver jo saameget Jux trykket nuomstunder, saa kan Du ogsaa gjerne lade dit trykke!« Det var ikke meget opmuntrende for en ung Forfatter, og i Grunden var jeg ikke klogere end før. Jeg besluttede derfor at appellere til Høiesteret, det vil sige, at spørge Gamle om hans Mening.
Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede både Bogen selv og hele Folket, idet han sagde: "Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har pålagt eder." Og Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
Det var, som om Vejret skulde gaa fra alle dem, som haabede. Og de andre trængte paa for at se. Nu blev det første Navn læst op. Skolens Duks. Han er purpurrød i Hovedet, slingrer lidt, griber sig op i Haaret. Saa, nu er han henne ved Katedret. Han faar Bogen, slaar i Bevægelsen en stor Bue hen over Gulvet, naa'r sin Plads han mærker, at hans Skjorte klæber paa Kroppen.
Hun vedblev ganske vist at læse, men der var ikke den samme Ro i Tonen som før, og et Par Gange lagde jeg Mærke til, at hun gik hen over Ordene, som om hun prøvede paa at tænke paa to Ting paa samme Tid. Straks efter lukkede hun Bogen og rejste sig. "Nu maa jeg vist ud og se, om jeg kan hjælpe min Søster lidt," sagde hun hurtigt.
Corpus Juris tog Bogen; i to Dage sagde han ikke Noget: jeg troer ikke, at Noah kan mere spændt have ventet paa sin Dues Tilbagekomst, end jeg ventede paa min Bogs Tilbagekomst men jeg turde ikke spørge.
-Og saa var Erhard jo ogsaa saa ganske alene herinde lagde hun til. Der blev en Pavse. Han vidste ikke selv, hvorfor han blev forlegen og vilde skubbe Bogen tilbage ind under Hylden, da Professorinden saa' op for at sige noget og blev ligesaa forlegen som han: -Og Vejret blev ogsaa uheldigt, sagde hun lidt stødvis.
Dagens Ord