United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men pludselig blev hun ganske bleg, og stille lagde hun Bogen ned Karl stod ogsaa lidt tavs. -Maa jeg da aldrig takke Dem, Ida? sagde han saa ganske stille. -Nej, sagde hun blot; det hørtes knap. Et Nu havde Karl lagt begge sine Hænder ned om hendes Liv. Saa tog han dem bort. Ida rørte sig ikke. -Hys, hys.... De hørte Nogen paa Trappen. -Det er Frøken Petersen.... -Sluk, sluk....
En enkelt, der var faldet i Søvn, fik af Sidemanden et vækkende Puf og fo'r op, mens han tabte Bogen af Haanden. Inspektøren lod ham springe over Stokken, til han vaagnede. I det hele taget var Hr. Inspektor vanskelig om Morgenen.
Angst og bange havde hun stukket Bogen til ham Konstantin blev saa let hidsig og holdt jo ikke af, at man blandede sig i hans Ting : -Jeg mente kun, Konstantin, sagde hun, at hvorfor skal de staa paa et fremmed Sted, naar man selv naar man selv har Forretning, sluttede hun helt forvirret.
Hun havde ogsaa strax forstaaet, at mit tilsyneladende høist enfoldige »og saa?« ikke var slet saa dumt, som det var frækt; thi hun havde just selv i disse Dage laant mig Bogen et Bind af hin Klassiker-Udgave, som hun havde fortalt mig om.
»Ja De kan da aldrig mangle Stof«, sagde Præsten, »alene den Roskildetour maa kunne fylde den første Halvdeel af Bogen med ulykkelige Kjærlighedsdigte, den anden kan De saa fylde med lykkelige Kjærlighedsdigte.
Kun fordrede Gamle, at da Bogen blandt Andet ogsaa handlede om ham, vilde han skrive en lille Indledning, der kunde være som en Slags Ouverture. Herover blev jeg heelt forskrækket, thi jeg kunde nok tænke, hvordan den Ouverture kom til at lyde, men jeg maatte lystre Gamle.
William bøjede Hovedet, han følte, Taarerne kom frem i Øjnene: "Men det var heller ... ikke, som jeg havde tænkt mig." "Nej," Professoren rejste sig utaalmodigt, "for det var lige det modsatte. Saadan se nu!" Han tog Bogen igen, gik ud i Stuen. "Se nu," sagde han, og med Ryggen mod William begyndte han med "Tartuffe"s første Replik. Saa gengav Professoren hele William Høgs "Tartuffe".
Hvad er det for et lille Bind, han holder i den ene Haand, medens han med den anden mekanisk skyder Huen paa Skraa og kløer sig betænksomt i Nakken; det er ingen Livs-Idyl, men den tørre Prosa, i Form af hans Kontrabog, som den oekonomiske Jyde studerer der er et lille svedent Smiil paa hans Ansigt, idet han lukker Bogen sammen og stopper en stumpet Pibe med Petum Optimum , hvoraf han endnu hjemmefra har en Beholdning.
Det var ikke uden Anstrengelser, at jeg fik ham til at udgive Livius, og han indvilligede kun paa den Betingelse, at jeg skulde hjælpe ham, Noget jeg naturligvis gjerne lovede. Det var mig et saare kjært og lærerigt Arbeide. Enkelte Gange kunde jeg gjøre et Forslag til en Rettelse, som fandt hans Bifald; lykkedes dette ikke, faldt mit Forslag naturligvis bort; Bogen var jo Madvigs.
Hun tog Bogen, og siddende op i Sengen læste hun for dem. William sad paa Chaiselonguen, han lyttede med lukkede Øjne, betagen, angst for at tabe en Tone af denne Forklarelsens Symfoni. Men det varede sjældent længe, saa kom Hosten, og Stella lod Bogen falde. "Det er forbi," sagde hun. "Jeg kan ikke mer." Det var forbi med Læsningen.
Dagens Ord