United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hun vedblev at hamre snart hans Hoved og snart hans Hals ned mod Kistekanten: Og vil Du saa med det samme rykke ud med de femhundrede Kroner, Du fik for at ta' mig! skreg hun Vil Du! Vil Du! Var det dem, Du puttede væk i Bogen før? Hva'? Var 'et? Kan Du faa Kæften paa Gled? Ka' Du? Jeg slipper Dig ikke, før Du har sagt det! Og hun blev ved med at hamre løs ...
Da hun var meget fed, gik hun ikke til Bunds, men Stenen holdt Legemet lodret i Vandet indtil Navlestedet; hun sprællede et Øjeblik med Benene og druknede. Ud paa Aftenen kom en Fangstmand ved Navn Hosias hjem. Da han saa Liget svømme paa Havet, bugserede han det til Land, trak det op og gav sig til at hamre paa hendes Hænder med en Sten, indtil Arm og Haand lignede en Vandmand.
Tine stod og pustede Kunstværket inde i Køkkenet, medens alle Børnene ar stimlede sammen rundt omkring for at se til. Alle deres Munde stod aabne: -Saa, sagde Tine, nu puster jeg. Og hun pustede, højrød i Hovedet, S'et ud paa Kringlen, mens Børnene stirrede. -Saa, sagde Tine: Nu Svinget. Og hun pustede igen. Moderen blev ved at hamre oppe paa Døren: -Tine, Tine.
Clara fløj hen til Studereværelsets Dør, som hun gav sig til at hamre paa med begge Hænder: Der er de, Far! Nu kommer jeg! lød Præstens Røst indenfor. Vi gaar op paa Udsigtshøjen! meldte Fruen henvendt til Døren Hvor er min Hat, Clara? Clara kom stormende med Hatten ude fra Entreen.
Og i det samme undveg hun og løb ind gennem Stuerne. Han slog hastig en Haand i Dørgrebet for at aabne. Men Døren var laaset. Nøglen havde siddet i udvendig; og Pompadour havde listet sig til at dreje den om og tage den med sig ... Da gav Nils Uldahl sig til i ubændigt Raseri at hamre løs paa Døren med Hænder og Fødder, saa at det gungrede gennem Huset ...
Herluf Berg stod endnu ved Vinduet i sit Kontor. Himlen brændte over Slot og Kirke, mens det var, som hørte han hint gamle Rus-Jubelraab igen glide sammen med Lyden af alle Victoria-Teatrets triumferende Hamre. -Ja det var Virksomhed, sagde han og, stirrende ud paa Himlen, tilføjede han sagtere i en Tone, som vidste han ikke selv om sine egne Ord: -Og man kom løs, sagde han. Han gik ned.
Den hele Luft blev fuld af klingre Hammerslag og Sang, mens Tridser gik og Trillebørene skurrede: De byggede det nye København. Herluf stod op, med Huen bagaf; uden Stemme i Livet, ud i den dejlige Luft sendte han nogle Indianerskrig, han troede var Sang som vilde han overdøve alle de klingende Hamre: Nu var det forbi Vestergadeliv og Tranghed. Nu begyndte han at leve med det nye København.
Berg blev baade døv og ør paa den gyngende Bro, hvor han stod, midt mellem Victoriateatrets Himmel og Jord saadan blev der banket, hamret og høvlet; i ét Net af Stilladser og Bjælker og Stiger klang Murskeer og Hamre, oppe og nede, gennem Tridsesnurren og Raab: Ohøj ohøj, lød det fra Kælderen som fra Maven af vældige Bugtalere.
Herluf gik op i sit eget Kontor, Dørene lod han staa aabne, han holdt af at høre Husets Støj, mens han arbejdede: Dekoratørernes Hamre gik i Takt, og Skuespillerne, der kredsede i Teatret hvileløse den ganske Dag, lo i Garderoberne.
De talte ikke saameget mer, sad kun og nod stille Stuen og Ilden og deres gode Plads, mens Tine gik rundt imellem dem i sit hvide Forklaede, sund og staerk, og bod Toddyvand om. Officererne bojede sig frem og hviskede paa hendes Vej til hende, mens Lieutenant Lovenhjelm blev ufortroden ved at hamre "El Ole" paa sit Klaver.