United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Hvordan saa Hendes Højhed ud, sagde Mademoiselle igen. #Jeg# saa' hende ikke Komtesse von Hartenstein var ligesom knækket Hendes Højhed var uden Hat.... -Det er altid Hr. Kaim, der attaquerer Hendes Højheds Nerver, sagde Fru von Pøllnitz, Hun havde taget Klemmerne af. Hendes Højhed havde været meget bleg, da hun kom ud fra Logen efter Balkonscenen.
Saa lod hun Buketten synke saa inderlig træt. Da hun vendte sig, traf hendes Øjne Hofdamen og Hendes Højhed smilede paany Synet af visse Gjenstande frembragte altid paa Hendes Højheds Mund naadige Smil, som ikke naaede Øjnene; #de# forblev trætte og graa og afskedigede hende med en Bevægelse med Haanden. Prinsesse Maria Carolina gik alene ind gennem Gemakkerne. Det var en lang Række af Værelser.
Deres Højheder blev ved at spille. Naar Spillet var ude, samlede Hans Højhed Kortene. -Det er blevet sent, sagde han. -Klokken er halv tolv, sagde Hendes Højhed. Hun rejste sig og gik hen over Gulvet mod en Vinduesfordybning. Hun støttede et Øjeblik sit tunge Hoved mod Vinduessprossen. -Deres Højheds The. sagde Komtesse v. Hartenstein. -Tak jeg kommer.... Herskaberne drak The i Tavshed.
Hendes Højhed tog selv Haaret og begyndte at flette det. Og to Minutter efter lod hun det falde igen.... Kammerjomfruen forstod ikke Højheden. Stille flettede hun Haaret og bandt det varsomt op. Hans Højheds Gigt var meget slem. Et Par Uger tog Hendes Højhed Prinsesse Maria ikke i Theatret. Hr. von Pøllnitz var meget optaget: han virkede for selskabeligt Samkvem mellem Hofteatrets Medlemmer.
Og hun begyndte at gaa langsommere og ganske langsomt, med Hovedet bøjet og Øjnene ned i Jorden. Hendes Højheds Pande brændte. Det at #tænke# var Maria Carolina saa uvant; det var som en stor Smerte. Hun steg højere op, opad Trappen, til den øverste Terrasse. Hun gik nogle Skridt og standsede. Aftenen var halvvejs maanelys.
Hr. von Pöllnitz skød Skuldrene op: Deres Højhed han #kaldes# en Storhed i Berlin. Hr. von Pöllnitz bukkede lidt paa skævt. Man kunde tro, der kom lidt rødt paa Hendes Højheds Kinder. Men maaske var det kun Skæret fra den burgunderrøde Robe, da hun bøjede Hovedet. -Ja saa-—saa han har gjort Karriere, sagde Hendes Højhed. Hun gav Hr. von Pöllnitz Armen til Vals. Saa var det, det skete.
Hendes Højhed sad lænet tilbage i sin Krog med Hovedet støttet i sin Haand—-Hendes Højheds Bog var gledet ned og laa paa Tæppet-—; hun havde ikke hørt Kammerpigen gaa med Døren. Hendes Højhed lod Haanden synke ned og fo'r sammen. Det var jo blevet ganske mørkt. -Er der nogen? sagde hun. -Det er mig, Deres Højhed, sagde Kammerjomfruen. -Aa ja—-Hendes Højhed stod op-—det er jo blevet sent.
-Det er den aldrig trættede, som vi ærer, sagde Hans kongelige Højhed og tog Excellencens Haand. Og Hans kongelige Højhed talte spøgende om et Storkors, der nylig var givet Hans Excellence af Hans kongelige Højheds Broder i Grækenland.
Josef Kaim saa' op. Han havde ikke før hørt, der var saadan Velklang i Hendes Højheds Stemme. -Jeg skylder Dem Tonen lød lige mild megen Tak for i Vinter ... megen.... Hendes Højhed rakte Haanden frem ... Men Hr. Kaim saa' det ikke i Halvmørket. Han bukkede kun, mens Maria Carolina bøjede Hovedet.
Til Kvadrillerne behagede Hendes Højhed Prinsessen at opbyde altid de samme Officerer. De tre Vintertafler og den lille intime Hof-Festlighed paa Hendes Højheds egen Fødselsdag med Fyrværkeriet og hendes Navnetræk, det kronede M.C. i grønt og gult, Landsfarverne.
Dagens Ord