United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvor saa Miss Alida var, paa Prøven eller om Aftenen, om hun arbejdede eller sad i Logen bag sin Vifte, saa følte hun Giovannis Øjne rettede paa sig. Men ellers holdt han sig stadig fra hende. En Gang paa Prøven havde han staaet og stirret paa hende lange Tider, og saa var han pludselig gaaet et Par Skridt henimod hende, som om han vilde sige noget.

-Et Leve for et stort, et Leve for det nye København. Ingen vidste, hvem der kastede det først, men som et Lyn fo'r Glassene klirrende i Gulvet, mens de hævede Hænderne og raabte, næsten ligesom om de vilde sværge: -Leve leve København. Oppe i Logen græd de to Fruer, som var de til Højmesse. Paa Scenen dannede man Tog for at gaa endnu en Gang helt gennem Huset.

Dørene blev revet op, og man fløj gennem Gangene Lange i Spidsen ned for at valse. Krause havde travlt og styrtede fra Loge til Loge. Nede jog Frøknerne fra Arm til Arm, og Marskallernes Dannebrogs-Skærf flagrede i Valsen. Oppe i Logen sang de, hilsende med Glassene; de valsede mellem Stolene og stødte mod Væggene inde fra Bergs Selskab lød et »Victoria« ud gennem Larmen.

Men nu gik Maanen op, og alle Skuespillerne skreg Bravo i Salen; det var »Fader Holbergs« Kongens Nytorv med Tage og Karnaper og det gamle danske Skuespilhus, der laa i Maaneskæret. Nede i Salen blev der raabt og applauderet, som var hele Huset fuldt; oppe i Logen rykkede de to ud af Krogene for at strække Hals og se.

"Aa, kære Lady Ver," sagde jeg dybt rørt, "jeg vilde ikke for alt i Verden gøre Dem Fortræd, og De miskender mig virkelig; jeg har holdt mit Løfte, baade bogstavelig og i Aanden." "Ja, det véd jeg, at De har, bogstaveligt, i det mindste men hvorfor gik Robert ud af Logen i Aftes?" spurgte hun træt. "Han sagde jo, at han var forkølet, ikke sandt?" svarede jeg sagte.

-Men uden Hat, sagde Berg. -Den er derinde, sagde Adolf blot i samme Tone. Jeg kommer strax. Berg gik ind ganske urolig ved Adolfs underlig forstyrrede Ansigt. Oppe i Logen sad Blom og Brodersen med en Hvid-Vins-Flaske i Køler. Lidt efter kom ogsaa Adolf tilbage, men Stemningen var trykket.

Fortælle hende, at Faderen var syg det vilde være en Straf, og det kriblede ham i Fingerspidserne efter at sige det; men alligevel, nej, det var umuligt. Om Aftenen var de i Thaliatheatret. De sad i en Avantscene-Loge. Høg og Grevinden langt tilbage i Mørket, William helt Fremme. Man spillede et Stykke af Moser med en af Tysklands berømteste Skuespillerinder som Gæst. Ingen i Logen fulgte Spillet.

Der var blevet ganske stille, mens Kronen sank. Oppe i Logen bøjede fru Adolf sig frem og fulgte aandeløs det straalende Monstrum, der dalede majestætisk; den anden Kvindeperson i krogen stirrede kun mod Loftet Hænderne havde hun foldet, inde under Logekanten, hvor der var mørkt. De tre Kompagnoner stod og ventede oppe i Scenerummet bag den yderste Kulisse.

-Hvordan saa Hendes Højhed ud, sagde Mademoiselle igen. #Jeg# saa' hende ikke Komtesse von Hartenstein var ligesom knækket Hendes Højhed var uden Hat.... -Det er altid Hr. Kaim, der attaquerer Hendes Højheds Nerver, sagde Fru von Pøllnitz, Hun havde taget Klemmerne af. Hendes Højhed havde været meget bleg, da hun kom ud fra Logen efter Balkonscenen.

Han sad og førte uafladelig sine fem udspilede Fingre gennem sit lange Skæg, indtil han faldt i Søvn. Han vaagnede regelmæssigt ved Lyden, naar Tæppet raslede ned. Han satte sig da hen til Logebrystningen i Lyset, bøjet frem mod Prinsessen. Han havde, naar han sad foran i Logen, den Vane at bevæge Læberne, som om han stadig talte. Han sagde aldrig et Ord. Hendes Højhed saa' over i Hofdamelogen.