Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 13. oktober 2025


Henad Middag den følgende Dag kom Mikkel og Axel hjem. De begav sig op i Axels Kvarter, han havde et Tagkammer i et højt Hus ud til Stortorvet. Her sad de over en Kande Øl, begge godt forvaagede og medtagne. Men de straalede hver for sig underfundigt af Øjnene, befandt sig vel ved Hovedpinen og Minderne. Særlig Mikkel var inderlig oprømt, der var en næsten udfordrende Festlighed over ham.

Selv naar hun havde et nyt Toilette, saa' det ud som om det var omsyet. Hun holdt sig op ad Prinsesse Maria Carolina og sagde altid: Deres Højhed mener.... Komtesse Theodora-Anna-Amalia von Hartenstein vidste alt, hvad Hendes Højhed mente. Prinsesse Maria Carolinas manglende Ynder var indhyllet i et evigt, stramt lyserødt. Saa inderlig ligegyldig lod hun alt skylle sig forbi.

Hun sagde ganske vist til sig selv: »Nu finder De mig vel rigtig hæslig! Jeg vilde inderlig ønske, at jeg var bedre, men i alt Fald vil jeg ikke besmykke mig for DemHendes Ansigt var uendelig kummerfuldt, og jeg var overbevist om, at denne Tanke havde en endnu større Andel i dette Udtryk end de smertelige Erindringer, som hun havde revet op i.

"Bliv ved!" sagde han, "selv i dette dunkle Lys ser De smuk ud, naar De er vred." "Jeg er ikke vred," svarede jeg, "men kun saa inderlig led ved det hele." Nu var vi Gudskelov kommet ind i Vognrækken lige ved Operahuset. Men Hr. Carruthers syntes ikke at lægge Mærke til det. "Søde Barn," sagde han, "jeg vil forsøge paa ikke at ærgre Dem, men De er saa forfærdelig udæskende.

Berg havde kun kigget ind ad Døren til Herrerne og gik ned ad Trappen igen, da han mødte Fru Gravesen, der smilte over hele Ansigtet, saa inderlig lettet ved: at det nu »gik«: -De vil nok sætte lidt Humør derinde, sagde hun fortroligt og pegede paa Døren til Daglistuen; selv gik hun videre.

-Men Herluf dog, sagde Moderen, saa inderlig træt bebrejdende, kan du dog ikke ta'e dig iagt? Herluf dukkede over Misgerningen han var paa Veje til at blive rent ud skeløjet af evig ond Samvittighed og fik lykkeligt Jorden smurt ud over endnu et Stykke Gulv. -Men Herluf dog, sagde Moderen og tog ham væk.

»Gud ske Tak for dem, vi #har#,« svarede Konen. »Det var endda godt, de kom af det kolde Vand og ind i en god Stue ... Hvis der er flere af dem i Havet, saa maa vi da inderlig ønske dem herop til deres Kammerater endnu i AftenDen gamle Strandfoged, der var vant til at lade Søsteren raade, nikkede bifaldende. Tjenestekarlen og to Piger kom over med Lys.

Idet hun gav mig et usædvanligt langt og fast Haandtryk hun havde en ejendommelig inderlig Maade at give En Haanden paa smilede hun, men kun med Øinene, og saae mig helt ind i Sjælen med et Blik, der var ligesaa forskjelligt fra alle tidligere, som »du« er fra »De«. Alt Blodet strømmede mig til Hovedet; da hun slap min Haand, dirrede den, og ogsaa mine Knæ rystede.

Aa, lille Sofie ... bad Fru Line tror Du ikke, at det er bedst at lukke Tyrk ud? Han er saa urolig. Sofie rejste sig: Kom Tyrk ...! Og Hunden næsten krøb ud gennem Døren ... Nils Uldahl var bleven staaende midt paa Gulvet. Han saá saa inderlig brødebetynget og ynkværdig ud.

Hansen-Maagerup skænkede Bøg hele sin Fortrolighed. Han forklarede ham, hvordan han var kørt fast i sit Studium, saa han ikke mere øjnede nogen Udvej. Kanske var det en Formastelse af ham, at han nogensinde havde tænkt paa at blive Præst, for han vidste saa inderlig godt, at hans Gaver kun var ringe, og det var sagtens ogsaa derfor, at Vorherre ikke mente at have nogen Brug for ham.

Dagens Ord

forstærkes

Andre Ser