Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. oktober 2025
Men naar han talte om, hvad Livet endnu kunde tiltænke ham, var der Øjeblikke, hvor han blev tavs. Og Hansen-Maagerup saa forknyt og raadvildt paa ham som en Hund, der føler, at dens Herre er forstemt og som saa inderlig gerne vilde hjælpe, naar blot den vidste sine levende Raad.
Saa meget veed jeg dog, at det ikke var Beregning og Klogskab hos mig, men derimod en uovervindelig Følelse og saa den smertelige Erkjendelse, at hans Kjærlighed til mig langt fra var saa inderlig som min; ganske vist havde han jo sin Kunst, medens jeg kun havde ham alene.
»Ja det er fortræffeligt!« sagde jeg, inderlig glad over, at Corpus Juris selv gik i den Fælde, som jeg havde opstillet for ham. Saa stillede vi os op, satte hver en Stol ved Siden af sig og begyndte at klæde os af. Men jeg forhastede mig just ikke, thi jeg vilde gjerne overvære Skuespillet, naar Corpus Juris skulde gjøre sit Saltomortale.
Jeg saá straks, at det var Hertugens Skrift, og jeg rystede af Sindsbevægelse. Han holdt det op for mine Øjne. "Kære Robert," begyndte det, "jeg har set hende. Jeg er besejret. Hun vil blive en pragtfuld Hertuginde. Bring hende til Lunch i Morgen. Din Torquilstone." Jeg følte mig saa inderlig bevæget, at jeg ikke kunde tale.
Minna reiste sig og omfavnede mig inderlig. Jo, min Elskede, det veed jeg. Men saa er der jo Intet at være i Tvivl om, for ham ikke heller. Han kjender dig jo dog godt nok til at vide, at du ikke indlader dig paa et Fornuftgiftermaal, og om mig veed han da ogsaa, at jeg hverken er Hertug eller Millionair.
Saa kom vi ind og toge Alle Plads om Punschebollen. »Smager den Punsch ikke godt? for jeg har lavet den!« spurgte Andrea Margrethe mig. »Udmærket!« svarede jeg med inderlig Glæde; ikke over Punschens Godhed, men fordi jeg af Andrea Margrethes Ord til mig kunde see, at der Intet var i Vejen mellem os, men at vi begge atter vare gode Venner som forhen. Ogsaa Præsten var i udmærket Humør.
Overfor Viggo Bøg nærede han en ubegrænset Taknemmelighed. Det gjorde ham saa bitterlig ondt at se, at han vistnok ikke var ganske lykkelig. Han vilde saa inderlig gerne kunne være noget for ham. Men han vovede ikke at spørge ham om, hvad der tyngede hans Sind. En Dag kom imidlertid Bøg til ham og foreslog, at de skulde leje et Par Værelser i Forening. Det var ham en stor Glæde.
Konversationen om "Unsgaard" indfangede ogsaa hende, og hun forlod "Silketøjet". Fru Mourier talte saa glad og højt, for hun var saa inderlig lykkelig, fordi det helt tøede op om Aline; og Fru Feddersen sad bøjet frem med sit Ansigt i det fulde Lys.
Under Husbeboernes ærbødige Hilsen blev Porten aabnet, og vi red ud paa Gaden. Nu skulde anden Del af vort Eventyr begynde. Paa Vej til Peking. Da det sidste Hus i Tientsins Kineserby laa bag ved os, var Solen i Færd med at staa op. Hvad de andre kan have følt, kan jeg ikke sige, men jeg véd, at der i alt Fald var én Person i Selskabet, som var inderlig glad ved at have sagt Farvel til Byen.
Og han bestemte sig til at lade ham have Fred i hvert Fald for Resten af Aftenen. "Ja," sagde han med et Smil, "vi to bliver nok aldrig enige i denne Verden." "Nej," sagde Hansen-Maagerup, og det bævede paany om hans Mundvige, "og jeg vilde dog saa inderlig ønske, at Du kunde ... Det gør mig saa ondt at høre Dig staa paa det Standpunkt." Anna kom ind og begyndte at dække Bord.
Dagens Ord
Andre Ser