United States or Georgia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun saa forvildet op paa ham: Ja, Nils, ja ... sagde hun men jeg vil hellere vente med at tale med Dig til en anden Dag ... jeg er saa træt. Hum! ... Det er saagu' din egen Skyld da! Du kunde jo ha' taget det roligt og ... og gemytligt, som den Bagatel det er. Ikke? Er det ikke din egen Skyld, synes Du? Jo ... Men lad mig nu være lidt alene, Nils ... Som Du vil!

Men for min Person beder jeg kuns om en Kop Chokolade; jeg nyder aldrig Andet paa Formiddagen, jeg bliver saa let echaufferet. Claus . I Eders présence fornemmer jeg i Grunden hverken Hunger eller Tørst. Men en lille Bagatel.... Abigael . Et Stykke Postei maaskee? Claus . Tak, hvis det findes. Abigael . Et Par Skiver Skinke? Claus . I er altfor god. Abigael . En lille Agerhøne eller to? Claus.

"De ved hvilket naadigt Tilbud jeg gjorde Dem for otte Dage siden, at jeg vilde renoncere paa al Hævn over Dem og kun tænke paa Forretning. Jeg vil sælge Dem til Deres Mand for en Bagatel af 100,000 Dollars, og endda give ham Drengen og det Fjols af en Insektfanger med i Købet.

Det er en ren Bagatel, Bagatel men, det har nogen Hast ellers vilde jeg ikke have forstyrret Deres Naade saa tidlig. Priorinden saa et Papir mellem Mandens Fingre. Han havde saa mange Diamanter paa Fingrene. -Det er kun en lille Gjæld af Løjtnant von Waldeck. Priorinden strakte Haanden ud. -Tillader De, sagde hun og vidste ikke, hvorfra hun fik Ordene.

For en Bagatel lejer han sig en Bod paa Boulevarderne, og der er han eller hans Kone eller hans Sønner og Døttre uden nogensomhelst Afgift Handlende paa egen Haand den Snes Dage dette Marked varer. Det skulde i Grunden kun holde ud til Hellig tre Konger, men som oftest faar man Tilladelse til at lade Boderne blive staaende endnu en Ugestid efter.

Det bankede paa Døren, det var Niels Kusk hos Skovriderens, som var her med nogle Pakker, og Fru Lund gik med Ida ud i Køkkenet: -Det er kun en Bagatel, min Pige, men jeg havde sagt, de kunde gerne sætte det i Vognen en Smule Skinke og Smør ... Gud véd forresten, hvordan Smørret har artet sig.... -Aa, Fru Lund, det er altfor meget. -Saa si'er vi ingenting til din Mo'r, og saa kan Du indrette Dig.

Jeg laa og tænkte paa de forskellige Kvinder, som vilde sørge over mig, paa min kære, gamle Moder og paa det beklagelige Tab, som min altfor tidlige Bortgang vilde blive for mit Regiment og for Kejseren, og jeg tilstaar, at jeg fik Taarer i Øjnene derved. Men under alt dette havde jeg min Opmærksomhed henvendt paa enhver Bagatel, der kunde hjælpe mig til Flugt.