Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
Fanden spilleme om vi ekk lae der o vred vos som et Bundt Snove, o kue tæll all Skudene, de' ene meget større end som de' andet. Skriveren var med. De andre har fortalt, at han ustandseligt følte med Haanden op langs Døren og syntes, det var en Skandale, at der ikke ogsaa var en Krog til at sætte paa indvendig. I Aften er Stigen ogsaa sat til Lugen, og der er aabent. Jeg kravler derop.
Den lilles Ansigt lyste op i et bredt Grin. Jeg fyldte hendes Seng forleden Aften, skrev hun. Hun var, som hun var gal hele Natten. Og jeg kunde ikke sove for Grin. Maren knækkede sammen af Latter. Ja, vi maa jo bruge de Midler, Vorherre har gi'et vos! sagde hun. Naa, ska' du nu af Sted? Jo, Stasia maatte skynde sig. Hun satte en hvid Straahat med Roser og Tulipaner paa Hovedet.
Hun er det , de kalder en Munstrum , forklarede den anden kyndig saadan en, Gud skikker vos i hans Vrede. Og Maren Ørentvist supplerede: Hun kan jo hverken se, eller høre, eller gaa, eller krybe, kan hun ikke! Nej, indrømmede Marie det kan hun ikke. Men hun har hele Sanselivet paa Følelsen , har hun. I skulde se hende kende baade mig og hendes Far, saasnart vi bare trine ind i Stuen.
Vi skulde slutte vos sammen, vedblev den første og naar en Karl eller en Husmand gik i Utide, saa ingen Arbejde andre Steder! Det faar vi sgu aldrig sat i Gang! sagde en Pessimist Aldrig! ... Det er dig, der skal gi' Kort, Rasmussen! Og saa gav Rasmussen Kort, og man spillede videre ..... Ny Drikkevarer rekvireredes; og Talen og Latteren lød højere og højere.
I Gu' fri og frels, lille Sofie! sagde Ingwersen saa blev der nok ingenting igen af vos! Rottbøl sad stille lyksalig med »Nikoline« paa Skødet. Solen varmede den Gamles Ansigt og Hænder; og Dukken, der laa halvt ned, vendte velbehageligt det hvide ud af Øjnene. Vil I ikke smage vores Kaffe? spurgte Fru Line og vinkede af Hvedebrødskonerne, at de skulde komme.
Men det er sgu Synd og Skam for vos Mandfolk, for vi skulde da ogsaa gerne ha' lidt af dette søde, søde, søde Hva'beha'er! han vred vellystig sin lange, magre Krop Ha ha! Hva'? Men Hans Henriksen sagde pludselig Farvel og sprang op i Vognen.
Og pludselig spyttede hun tænderskærende ud over Isen, medens hun samtidig tudbrølede ved Tanken om, at det nu rimeligvis vilde gaa med Jakobsen, ligesom det for et Par Aar siden var gaaet med en anden ung og ubehjælpsom Mand, hun havde taget sig af: han var endt med at kalde hende »et gammelt Lær«, og var saa blevet Kærest med en af Mejeripigerne: Aa Gud, aa Gud! hulkede hun fuldstændig ubehersket altid er det de unge, skallede Tøse, der ta'r Brødet ud af Munden paa vos Ældre!
Og naar et Mandfolk slap sin Dame, sank hun som tilintetgjort ned paa en af Træbænkene langs Væggene, lukkede Øjnene og stønnede og pustede, som om hendes sidste Time var kommen: Men dette forhindrede hende dog ingenlunde i at overgive sig paa Naade og Unaade til den første den bedste Danser, der strakte sin røde, svedige venstre ud mod hende. Ska' det være vos to, Marie?
Ellers skulde da osse Fanden staa i Jer, at lave vos al den Postyr! ... Mer Vand paa, Folkens! ... Og prøv saa med Brandhagerne! ... Flyt Jer, at vi kan komme til! ... Aa, Jens Kusk, gen dem væk! Forvalteren stod med Lygten højt hævet over sit Hoved.
Klem Tøsene o lae Vorherre om sit. Han taer vos smens nok, hvis han har Bruv for vos. Han faar Ild, og mens han patter paa Pibespidsen. Jæ har nu alletider faaen mæ en Kærest, hvor jæ æ kommen frem, o de' Slavs æ vel heller kuns te, for a' man skae tae dem, o saaen æ'ret vel me' de' altsammen. Al den megen Snakken om de', som kommer bavevter, de' lær' vi smens nok, naar vi fø'st æ kommen i'et.
Dagens Ord
Andre Ser