United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !


Maaske var det, fordi der var saa mørkt, at vi gemte Hovederne bag et Gardin. Moders Stemme lød saa spæd, Klaverets Strenge klang mere som af en Harpe: Tell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago. Sangen holdt op. Der hørtes ingen Lyd. William, der sad Moderen næst, var falden i Søvn paa sin Skammel. -Mo'er, syng mer.

Hun vidste det knap selv, men mens hun spillede, begyndte hun at nynne svagt. Saa sang hun: Tell my the tales, as remember to my Long, long ago Long ago. Deres Yndlingstur var langs Havet. De gik bort fra Dæmningen, forbi det kongelige Slot, ud, hvor der ikke var banet Vei, og Ellen gled i det løse Sand.

-Ich habe ihnen von meinen Schmerzen gegeben; das hat sie gerührt für mich was es nichts, ich habe mein Herz dabei verschwendet ohne zu empfangen, ohne froh zu sein Georg Hirchfeld. Long, long ago long ago. Barndomsdage, jeg vil kalde Jer tilbage, Tider uden Nid, venlige Tider, Jer vil jeg gerne mindes.

Kun det store Ur ved Døren taler. Saa siger fra sin Krog en af Drengene sagte: -Mo'er, syng igen den, jeg ikke forstaar. Moderens Skygge tier endnu. Saa toner igen men mere svagt de harpelignende Taster: Tell me the tales. that to me were so dear, long long ago long long ago Barndomsdage, jeg vil kalde Jer tilbage ømme Tider uden Skyld og da Hjertet fo'r vel. Nænsomme Dage, da Taarerne var linde.

Tell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago. Det var i Hjemmet i Mørkningsstunden. Ude faldt der, sagte, Slør over Slør over den skinnende Sne. Længerne blev borte, de store Popler forsvandt. Kun Jens Røgter listede derovre ved Staldene med sin Lygte. Inde sad vi, Børnene, rundt paa Skamler. Stuen var stor, Krogene fjerne.