United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !


Som en tæt, brunliggul Taage stiger det op fra de milelange Boulevarder og Avenuer. I de første Morgentimer staar denne Taage endnu lavt, som om den ikke rigtig selv vidste, hvorvidt den vilde løfte sig i Vejret eller løse sig og forsvinde. Men efterhaanden som Byen vaagner, efterhaanden som der kommer Folk og Færdsel, med hver ny Vogn og hver ny Fodgænger hæver den sig højere og højere.

"Det vilde dog være en lovlig vovelig Sag for os at give os i Lag med. Vort Bestemmelsessted, Sanct Felice, ligger paa denne Side af Bjærgene, og for at naa det, behøver vi ikke at forlade Plateauet, der langsomt hæver sig til omtrent 1500 Fod i det højeste." "Og De er stadig ikke bange for at fare vild?" "Nej, min Ven, ikke en Smule.

Midt under Kyssene, som bliver længere og længere, holder hun ham pludselig et Øjeblik for Munden og siger: Du spajer dante Frisuren, Frærik? Hun slipper ham et Øjeblik, saa er hun der igen med Haanden. Frærik, de' æ vel regte bastemt, de' me' Huset o saa Lysningen. Hun trækker Hovedet langt tilbage og slipper, for at han kan komme til at svare. Tre røde Fingre hæver sig i Vejret.

Nu standser han, lægger omhyggeligt Værktøjet væk og kryber om bag en Busk. Først ser han sig forsigtigt om til alle Sider, saa synker han ned paa Hug. Det er en rig Tid. Alle Sommerens hede Løfter er modnet i Frugt, forløst hæver Stubmarkerne sig over Bakkerne, det ser ud langt borte, som vilde de mødes med Skyerne.

Ikke? jo, det synes jeg dog, vi maa være, saa længe i alt Fald der er jo endnu ikke sket Noget Endnu indtil du maaske »slaar op med mig«. Men du skal ikke være nødt dertil, du maa ikke have den Følelse, at du hæver en Forbindelse, hvilken Bestemmelse du end tager, saa knytter du derved et nyt Forhold. Det er mig, der har hævet vor Forlovelse, du maa føle dig fri.

Paa den anden Side træffer han den gamle Mand, der med Glæde i Ansigtet hæver sine Arme højt over ham og siger: „Manasse, du har udrettet et stort Arbejde!“ Manasse er bleven højtidelig, og vi drikker vor Te i Tavshed. Først ud paa Aftenen faar min Ledsager atter Munden paa Gled, og han fortæller mig et haarrejsende Menneskeæder-Sagn.

Naar Du engang træt af din Vej hernede Dig hæver op til Gud, hvor Du har hjemme Da vil jeg trofast om Dit Minde frede Og aldrig, aldrig Moders Navn forglemme I. Seemann Og dette siger jeg endnu treogtyve Aar senere. Du vil deraf se, hvilken herlig og velsignet lille Thora-Mor, Du er og stedse har været. Din Søn Isidor Seemann.

Men den vilde komme, han vilde ligge under Dyret og værge sig forgæves. Ingen Forklaringer, ikke et Ord, men Dyret hæver sin laadne Haand op over hans Hoved, spiler to Fingre fra hinanden og sigter Mikkel faar Tid til at tænke efter, om der dog ikke gives noget Middel mod denne hadefulde Magt, dette Fingerpar, der sigter paa hans Øjne Ah nej! Ah!

Selve Salen ligner et Theater. Den har sin Scene og sin Tilskuerplads. I en stor Halvkreds hæver de Deputeredes røde, magelige, højryggede Klædesbænke sig over hinanden, med saa stærk amphitheatralsk Stigning, at den bageste er naaet op til Rummets halve Højde.

Den kastede sig nede mellem Birkene ved Mosen. Vi følger efter. Store Fugleflokke suser over os, og nede i Jorden roder Muldvarpen i sine Gange. Jorden hæver sig under den. Saa ! der lettede en for langt ude Satan, kan du ikke vare dig Hund! Han gaar saa forsigtigt, at Løvet knapt rasler under ham. Langt ude mellem Stammerne faar jeg den hvide Bagdel af et Raadyr at se. Det springer afsted.