United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og over alt, paa alle Tage, fløj de hvide Duer sammen, mens i Popler og Buske Fuglene kaldte paa hinanden. -Lad os gaa længere, sagde Moderen. Hun gik med Tine bag om Kirken gennem Lunden Paradis kaldtes den op paa Højen. Moderen plukkede, tavs, en Buket af duggede Blomster. Alt var blevet grønt og fra Marker og Lunde og alle Kærene steg en dirrende Dis op mod den mørknende Himmel.
De modsatte Højder skinnede endnu i Solen. Det var, som laa de ganske nær hvidkalkede Bøndergaarde med høje Popler rundtom, der kastede Kæmpe-Skygger hen over Bjerget, og Markerne og øverst Skoven alt laa i rødligt Lys fra Solen. Højder og Dal var det ganske hertugelige Land.
To Ryttere red ind paa mig. Jeg stødte den ene ned og satte fra den anden. Et Minut efter var jeg ude af Byen og fløj hen ad en bred, hvid Landevej med sorte Popler langs Siderne. Endnu en Tid hørte jeg Lyden af Hovslag bag ved mig, men de døde lidt efter lidt hen. Tilsidst kunde jeg ikke skelne dem fra mit eget Hjertes Banken. Snart blev alt stille. De havde opgivet Jagten.
-De faar ikke lækrere Ejendom, sagde han, og han tænkte paa den brede Kørevej hen over Markerne og de store Popler ved Indkørslen og Plænerne, hvor Solen stak ham lige ind i Ansigtet, og Stalden, hvor de to Ridehopper gik løse i deres store Baase. -Nej, der er ikke lækrere Ejendom, sagde han igen. Og alting vel vedligeholdt, baade Bygninger og det Hele.
Over Porten kigger man ind til en pladskende Fontæne i Blomsterbusket, en Gruppe høje Popler foran Façaden giver Krogen et Præg af douce, stille Fornemhed. En Kunstnerbolig gjør Hotellet Indtryk af, og Indtrykket er rigtigt. Det er maaske endogsaa det mest udprægede Kunstnerhjem, der existerer.
Men Jens Røgter, han havde nu mere sin Formening, og det var den, at Fruens Ben var nu nærmere saa spinkle som Gedens, hvad det angik. Moderen sprang paa Flagerne, lige til det blev Mørkning. Saa satte hun og Tine sig paa en Bænk ved Vejkanten. Der var Popler hinsides Vejen. -Hvor luende Solen gaar ned, sagde Moderen. -Ja, det bli'er til Storm, sagde Tine.
Moderen saa længe paa de svagt vajende Popler; de stod saa strunkt mod Himlen. Saa sagde hun sagtere: -Mon Pinjer ser meget anderledes ud? De rejste sig begge. Paa Gaardstrappen mødte de Faderen. -Hvor Du er rødmusset, sagde han, for Moderen var ganske rødkindet endnu. -Aa, ja, sagde hun og pustede, jeg har ogsaa løbet lige fra Smedens. Det var mørkt i alle Stuer, hvor alle Døre stod aabne.
Dagens Ord