United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Nej, Tante Augusta, jeg har ikke Ben til det; mens Grevinde Schulin lo og sagde: -Gehejmeraadinden har rendt Livet af ti Selskabsdamer. Og hvad vil De saa deroppe, Gehejmeraadinde? Gehejmeraadindens Ansigt skiftede Udtryk og hun sagde: -Naar man kommer lidt højt op, er man ene, Bedste. Og Verden, den faar ogsaa et andet Ansigt. -Hvilket? sagde Marschalinden over Bordet. -Et større.
Hun er kommet til at se over, hvor jeg staar. Vore Øjne mødes. Hun bliver længe ved med at se paa mig. Det er Thea. Hendes Ansigt er blevet saa smalt og blegt. Jeg vil hilse. Hun drejer Hovedet bort i det samme. Det rykker i hendes Skuldrer. Jeg gaar ud til en af Karlene. Jov, de' æ regte. Hun har drovnet sit Barn herude. Ham Siewald rendt' jo fra hinner av te Amerika. Hun har sæl meldt sæ o ...
Jamen, hvor ku' Du dog gøre det? Jeg ku' gøre det, der var meget værre, naar det kommer over mig ... Hvad for nogen Mellemmader er det, Du har spyttet paa? Det er vel de tre, der staar aabne ... Saa ta'r jeg dem med mig ... Du kan jo saa sige til Børnene, at de kan komme ud i Køkkenet og faa noget andet ... Jeg siger saa til dem, at det er Hunden, der er rendt med dem. Ja ...
Jae, de' skae jæ love for. De' var jo ham me' den døvstumme Malkepie, som a' han rev om ude i Kostalden i en Bunke Hø, saa Tøsen ble' saa anerirt, a' hun stravs rendt' hjem te de gamle o skrev hele Historien op paa en Tavle. De' fik de for Resten en køn Skilling for.
Fru Minka gik hen og stillede sig ret op og ned foran Faderen og saa ham besluttet ind i Øjnene: Jeg er rendt min Vej fra Ravnsholt! sagde hun rolig og uden at blinke Og Hans er kommet herover for at hente mig tilbage; det var derfor, Vognen holdt derude ... Men jeg sætter ikke mine Fødder der paa Gaarden mere! Er Du med paa den ?
I Morgenens klare Lys saa jeg det, jeg sidst havde ventet eller ønsket at se. Det var Dartmoor Fængsel! Der laa det, stygt og uhyggeligt, kun et Par hundrede Alen borte. Var jeg løbet blot nogle faa Minutter mere i Mørket, vilde jeg have rendt Hovedet mod Fængselsmuren. Jeg blev saa rystet ved Synet, at det først efter nogen Tids Forløb gik op for mig, hvorledes det hele hang sammen.
Han havde bogstavelig helt rendt Livet af sig, og Tungen hang ham ud af Halsen, da han kom ned. Endelig skulde han altsaa se det, endelig! Det havde jo vævet sig ind i hans Drømme, lokket ham, lydt for ham som en betagende, vidunderlig Klang Theatret, Theatret. Og nu skulde han se det.
Man vil forstaa dette bedre, naar jeg siger, at jeg var rendt hjemme fra for at gaa til Søs, da jeg var femten Aar, at jeg havde tilbragt tre Aar paa den skrækkeligste Maade, man kan tænke sig, som almindelig Matros, at jeg var sluppen igennem de næste fem Aar, som næsten var lige saa fæle, i Urskoven i Australien, og at jeg i to Aar havde været Politibetjent i Kapkolonien.
Men Lurvadt spurgte ufortrødent: Véd De no'et om, Ingwersen, at Rosittas Mor brak Halsen? Javel gjorde hun saa. Hvor brak hun den? I no'et de kalder Schweiz. Hva' vilde hun dèr? Hun var rendt derned med Po lakkens Kammertjener. Drau rausenbeimir ... lød det fra Rottbøl. Var 'et ham, der brak den paa hende? spurgte Lurvadt. Nej, hun faldt ned af en Udsigt. Døde hun?
Han sprang øjeblikkelig paa Dækket og mærkede da straks efter et lignende Stød. »Vi maa være stødt!« raabte han gennem Vejret, mens han foer hen til Rorgængeren, hvem han gav Ordre til at tage Roret op for at Skibet kunde falde af. Han troede, de var rendt paa et Skær paa Svenskekysten og haabede at kunne slippe med Skrækken.
Dagens Ord