United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !


Tell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago. Det var i Hjemmet i Mørkningsstunden. Ude faldt der, sagte, Slør over Slør over den skinnende Sne. Længerne blev borte, de store Popler forsvandt. Kun Jens Røgter listede derovre ved Staldene med sin Lygte. Inde sad vi, Børnene, rundt paa Skamler. Stuen var stor, Krogene fjerne.

Har De altid den Virkning paa Folk?" "Hvilken Virkning?" spurgte jeg for at vinde Tid, vi var næsten kommet til Long Acre. "En Virkning, der faar én til at miste al Selvbeherskelse. Jeg føler, at jeg vilde give min Sjæl for at kunne holde Dem i mine Arme." Jeg sagde, at jeg ikke syntes, det var pænt eller ærbødigt af ham at tale saadan, og at jeg fandt en saadan Kærlighed oprørende.

Maaske var det, fordi der var saa mørkt, at vi gemte Hovederne bag et Gardin. Moders Stemme lød saa spæd, Klaverets Strenge klang mere som af en Harpe: Tell me the tales, that to me were so dear, long long ago long long ago. Sangen holdt op. Der hørtes ingen Lyd. William, der sad Moderen næst, var falden i Søvn paa sin Skammel. -Mo'er, syng mer.

Hun vidste det knap selv, men mens hun spillede, begyndte hun at nynne svagt. Saa sang hun: Tell my the tales, as remember to my Long, long ago Long ago. Deres Yndlingstur var langs Havet. De gik bort fra Dæmningen, forbi det kongelige Slot, ud, hvor der ikke var banet Vei, og Ellen gled i det løse Sand.