United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Barndomsdage, da Moder levede. Jeg husker en Dag vi samlede Brombær Mo'er, vi Børn og Tine fra Skolen. Ned i Grøfter gik det og langs med Hegn løb vi. Vi Børn blev hængende i Ranker og hvinede. Smurte var vi i Ansigterne, saa vi lignede Lars Smeds Unger. -Se Drengen, se Drengen, raabte Moder.
Kun det store Ur ved Døren taler. Saa siger fra sin Krog en af Drengene sagte: -Mo'er, syng igen den, jeg ikke forstaar. Moderens Skygge tier endnu. Saa toner igen men mere svagt de harpelignende Taster: Tell me the tales. that to me were so dear, long long ago long long ago Barndomsdage, jeg vil kalde Jer tilbage ømme Tider uden Skyld og da Hjertet fo'r vel. Nænsomme Dage, da Taarerne var linde.
Eller hun skulde pludselig lægge Laurbærblade paa Sylten: -For alt maa det gøres, sagde hun, og gav sig til at løbe omkring. Medens Tine gjorde alting Barndomstider til Jer er jeg flygtet tilbage, om I kunde lindre mit Hjertes Vé. Ingen tæller de Taarer, som udgrædte Øjne saa gerne vilde græde. Barndomsdage, Barndomsminder, lind mit Hjertes Vé.
Men Tine havde grebet en mægtig Ranke, der prangede rigt med dunkle Bær, og hastigt kastede hun den om Moders Skuldre: -Aa, De dejlige Kone, sagde hun.... Moder stod paa Gærdet, med Ranken ned om sit Bryst. Høj mod den lysende Himmel. Barndomsdage, Jer vil jeg kalde tilbage. Det var et hvidt Hus, og inde i Huset var Tapeterne lyse.
Dagens Ord