United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Engtaagen lægger sit kølige Slør om de skælvende Lænder, og Jorden puster ud i et dybt, fredfuldt Aandedrag. Jeg gaar. Ingen Steder vil jeg være. Jeg er ude at fange mine Tanker. Jeg hører Planterne gro, jeg ser Bladene vokse bag Knopperne, mit Sind fanger Lyden af et Æg, som knækker i et Fuglebo ... Mine Tanker fører mig om. To Børn løb vild i Skoven. De var ude for at plukke Bær en Sommerdag.
En sagte Blæst aandede ude fra Heden. Lige ved Siden af Axel stod en Rævlingbusk med Bær, men de var haarde og umodne. Langt borte hørte han en knirkende Vogn, den kom fra Færgestedet. Det var en Studebefordring; det gik smaat med den, usigelig smaat. Men endelig kom den saa nær, at Axel kunde hvøvte Manden til sig.
Men Tine havde grebet en mægtig Ranke, der prangede rigt med dunkle Bær, og hastigt kastede hun den om Moders Skuldre: -Aa, De dejlige Kone, sagde hun.... Moder stod paa Gærdet, med Ranken ned om sit Bryst. Høj mod den lysende Himmel. Barndomsdage, Jer vil jeg kalde tilbage. Det var et hvidt Hus, og inde i Huset var Tapeterne lyse.
I dette Øieblik opdagede vi begge et Bær, saa stort som et lille Kirsebær, og vore Hoveder stødte sammen; medens jeg endnu lo og ømmede mig, snappede hun Bærret, og strax derefter trykkede mine Læber et langt Kys paa hendes, medens mit Blik borede sig ind i hendes Øine, som blev ganske smaa, og i hvilke der inderst inde spillede et Glimt af de sidste gyldne Solstraaler.
Saa hørtes der fra Alléen Sang, den lød saa skært og foraarsmættet imod dem. -Aa, det er Tine, sagde Moderen. Og hun slog Vinduet op. Blussende kom Degnens Datter løbende: -Aa, jeg #maatte# herned, det er de første Jordbær. Mo'er har plukket dem i Aften; og hun rakte de røde Bær op imod Karmen: -Dejlige Kone, sagde hun. Og Moderen bøjede Ansigtet ned mod Bærrenes Duft.
Han skulde hellere ha' fejet for sin egen Dør, mens Tid var! Fru Line tav og vendte sig igen om efter Pigebørnene. Jamen vi sidder her dog, Ingwersen ... forsøgte hun. Ja e ... saalænge det varer ! nikkede den Gamle Men jeg la'r mig ikke sætte ud her fra ligesom fra Egesborg ...! Ikke før de bær mig med Benene foran!
Naar Vinteren var omme, var der i Stensætningerne ofte Forraad, som aldrig blev spiste. Men dengang samlede man ogsaa store Mængder af Bær og Stenurter, som syltedes i Spæk; og det var Skik, at man aldrig rørte Sylteposerne før ud paa Vinteren. Saaledes kunde det gaa til, at den første Vinter forløb taaleligt; men da den Tid var inde, da ellers Foraar og Sommer skulde falde ind, kom Varmen ikke.
En Rosenbusk pranger med røde Hyben, og Slaaenbuskene blaaner af Bær ... Aftenvinden blæser koldt over Markerne. Vi kommer forbi Isak. Han ser os ikke. Hans Blik er langt borte. Herre dit Rige er ikke dette Liv ... Vi gaar hurtigt nedover. Under os ligger Byen. Kirkeklokkerne ringer Solen ned. Andre svarer langt bag os. Lis knuger sin Arm fast om min. Da vi er kommet ned i Dalen, ser vi opover.
De to Herrer følte sig, som naturligt var, dybt rystede over Nattens Begivenheder; og Hendes gamle Naade repræsenterede ved denne Lejlighed som altid, naar hun optraadte, Ligevægten og Overlegenheden. Og Deres ulykkelige Søn? spurgte Doktoren næsten med Taarer i Øjnene Hvordan bær' han Slaget?
Paa de Tider, da Bærrene modnes, var de altid oppe i Fjældene. Alle troede, at de gik derop alene for at samle Bær; ingen anede, at de øvede sig i Trolddomskunster. Men hver Gang de saa et lille Dyr, kappedes de i Løb for at faa det til Hjælpeaand. „Den skal være min Hjælpeaand!“ sagde den ene. „Og her er noget til mig!“ raabte den anden.
Dagens Ord