United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg lo af hans Vittighed og sagde de eneste russiske Ord, jeg kendte. Jeg havde lært dem af den lille Sophie i Vilna, og de betød: "Dersom Natten er smuk, mødes vi under Egetræet, men dersom det regner, ses vi i Kostalden."

Forvalteren stirrede forundret sin Principal op i Ansigtet: Jeg sa'e ... Var der ikke Plads i Laden? Nej ... Saa er det bedst, vi sætter en Stak. Vi maa heller sætte Blandingskornet over Kostalden. Jo vel! Hvor mange Læs har vi faaet ind efter Middag? To og tyve. Holder Vejret sig? Jeg formoder det. Barometret stiger da.

Da de var færdige med at besigtige Maskinen, og Vognen igen holdt forspændt, pegede Forvalteren over mod Elev Jakobsen, der netop kom ud af Kostalden: Kender Du den Irisk? spurgte han. Nej ... Det er en ren Gud Amor! Han ta'r Luven fra alle os andre! Saa e ... Ja ... Om det saa er vores Frøken Frederikke, saa er hun gal efter ham.

Hum! sagde Helmuth, han havde slet ikke opfattet Mandens Ord. Skal Resten sættes over Kostalden, eller skal vi ta'e det i Stak? Ja, nikkede Helmuth og plirede med Øjnene ud mod Fjorden, der laa spejlblank og lysende i Solskinnet borte bag de høje Dæmninger.

Jae, de' skae love for. De' var jo ham me' den døvstumme Malkepie, som a' han rev om ude i Kostalden i en Bunke , saa Tøsen ble' saa anerirt, a' hun stravs rendt' hjem te de gamle o skrev hele Historien op paa en Tavle. De' fik de for Resten en køn Skilling for.

Som Svar rystede jeg blot smilende paa Hovedet og sagde: "Dersom Natten er smuk, mødes vi under Egtræet, men dersom det regner, ses vi i Kostalden," hvorefter de trak paa Skuldrene og opgav al videre Samtale. Jeg naaede saaledes uhindret ud af Byen.

Det var ligesom, der faldt noget ned inde i mit Hoved, og jeg løb ned gennem Kostalden og Svinestien og ned i Laden, hvor jeg gemte mig inde i Halmen og laa og skreg og sang og græd og slet ikke vidste af mig selv, førend Forvalter Larsen pludselig sad ved Siden af mig og trøstede mig og spurgte, hvad der var i Vejen og vilde kysse mig; men jeg slog ham lige midt i Ansigtet og slap fra ham og ud af Laden; jeg véd slet ikke, hvor Tyrk var bleven af; og ved Gud, Isidor, da var jeg lige ved at løbe min Vej langt ud i Verden, eller ned til Bugten ved Badeplænen og kaste mig i Vandet og bort fra alt det forfærdelige, der findes paa Jorden; for lille, lille Isidor, Du véd ikke, hvad jeg, der dog er saa ung, allerede har maattet gennemgaa!