United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nikola bukkede med den Ynde, der var saa ejendommelig for ham, og kom saa tilbage til mig, hvorefter vi blev eskorteret af et dobbelt Antal Munke til vore Værelser og ladet alene, men ikke før vi havde iagttaget, at der blev stillet bevæbnede Vagter ved Porten oppe paa Trappen, der førte til Hovedgangen.
Den gamle Mand sagde noget til ham, og han gik straks bort ad samme Vej, han var kommet. Fem Minutter senere viste han sig igen, fulgt af en anden Munk. De bar en Baare, paa hvilken der laa en Menneskeskikkelse. Den gamle Mand gav dem Tegn til at sætte den midt i Værelset, hvilket de gjorde, hvorefter de trak sig tilbage.
Frantz og Fru Line gik deres Vej ud af hver sin Dør og ned i Haven, hvor de mødtes og talte meget fredelig sammen. Enden paa det hele Arvepostyr blev, at Egesborg blev solgt, og de fire Arvinger drog hver til sit med godt en halv Million Kroner i Lommen. Hvorefter Nils solgte Thorsminde og købte Havslundegaard, der var nogle hundrede Tønder Land større.
Der var saa meget Liv tilbage i Styrmanden, at han kunde gribe Enden og fæstne den til sig, hvorefter han kappede sin Surring, et Stykke Trosse.
Desligeste, at der hun hørte samme Barn raabe paa de for Trolddom beskyldte Personer, saa gjorde hun sig i lige Maade dets Ord nyttige, ihvorvel hun ingen af dennem for nogen Trolddom vidste at beskylde. Saa hørte hun ligeledes det Navn Lutzer først nævnes af Barnets Mund, som sagde, at Broder Lutzer var hos Maren Spillemand, hvorefter hun lod Folk blive i den Vantro.
»Ja«, tillod jeg mig at indvende, idet jeg tænkte paa mine egne Fremtidsplaner, som jeg havde fattet i den forløbne Nat, og som ogsaa strakte sig temmelig langt ud i Tiden, »det er dog nødvendigt, at man lægger en vis Plan, hvorefter man vil handle, ellers maa man jo handle blindthen blot efter Øieblikkets Indskydelse.«
Hvorefter han vred Klædet rundt og rundt til en lille tør fortvivlet Klump, som han stod og holdt foran sig i de sammenknugede Hænder: Tror Fruen mig ikke ...? spurgte han saa, og hans troskyldige Øjne bønfaldt om Tiltro. Jo ... nikkede Fru Line jeg tror Dem ... Kan jeg saa gaa ...? Ja ... Ja, saa god Nat da, Frue ... og Tak! Godnat ...
Saaledes blev jeg drevet af Sted omtrent en halv Fjerdingvej, hvorefter de pludselig drejede til højre og standsede foran et Hus paa Hjørnet. Jeg spekulerede paa, hvad det skulde sige, og spurgte en ung Mand ved Siden af mig om det. Hans Svar var kort, men træffende. "Kueidzu!" Jeg opdagede snart, at Huset tilhørte en Missionær, der heldigvis lod til at være fraværende.
Som Svar rystede jeg blot smilende paa Hovedet og sagde: "Dersom Natten er smuk, mødes vi under Egtræet, men dersom det regner, ses vi i Kostalden," hvorefter de trak paa Skuldrene og opgav al videre Samtale. Jeg naaede saaledes uhindret ud af Byen.
Hvorefter Fru Seemann fuldstændig overvunden havde faaet ham optaget i Menigheden. Og nu kom han hyppig paa Besøg hos hende, hvor de sad i Minde-Sofaen og talte om de højeste Ting, medens gamle Fader Seemann uimodtagelig for alle denne og den hinsidige Verdens Narrestreger læste sine Aviser i Dagligstuen ved Siden af ... Men det dybeste og uudsletteligste Indtryk havde dog Hr.
Dagens Ord