United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Schrøder rørte stadig Kødfars; gamle Konferensraad, der var nær de halvfems, kunde snart ikke nyde andet: Der er jo snart ikke en hel Tand i Huset, sagde Schrøder. Hun havde selv faaet sig seks nye Fortænder i Foraaret. Ellers var hun uforandret; og de Dage, der var travlest, kom de seks forresten ikke længer end i deres Vandglas.
Frøken With greb Løjtnant Falkenstjerne, der havde sat sig paa Trinnet ved hendes Fødder, i Skuldren: -Hør. Og hun sagde med en spæd og lille Stemme: -Hjemme gaar Mo'r og jeg altid ned i Kælderen. Der kom igen et Lyn, og Schrøder talte halvhøjt, til Braget kom. -Det er over Ringsgaard, sagde Konferensraaden, der kendte hver Plet og hver Afstand i Egnen. -Ja, Hr. Konferensraad.
-Hva' er det for en Forsamling? sagde Berg. -Véd s'gu ikke ... En Bankdelegation, tror jeg Konferensraad Hein staar i Spidsen de vil danne en Centralbank eller saadan noget for at samle Kapitalen... -Ja saa... Berg og Lange sad med Albuerne paa Bordet og saa' ned over Sværmen ved Koncertsalen.
Hansen tog det bort, alting, til Konferensraaden atter sad foran sit tomme Bord. -Kald Frøkenen ind, sagde han. -Ja, Hr. Konferensraad. Hr. Hansen gik gennem den store Dør og Frøken Erichsen kom ind: -Er det Puderne, Hr. Konferensraad? spurgte hun. -Ja. Frøken Erichsen lagde dem varsomt bag Konferensraadens Ryg og Hoved. Mens hun gjorde det, sagde han: -De Ting er i Orden.
Hansen syntes, at idag var Konferensraaden rent snavs, ogsaa Højrehaanden rystede paa Konferensraaden. -Jeg vil ikke se ham, sagde Konferensraaden: -Udbetal og lad ham kvittere. -Vel, Hr. Konferensraad. -Men dette vil jeg ha'e konvolutteret, sagde Konferensraaden. -Nu? -Ja, sagde Konferensraaden. Hr. Hansen gik og vendte tilbage med en stor og sort Mappe, som han lagde foran Konferensraaden.
Konferensraaden løftede det vanføre Hoved og der skød som et gult Lyn frem fra hans seende Øje: -Lad ham komme ind, sagde han og Konferensraaden talte fuldkommen tydeligt: -Jeg har ventet ham. -Vel, Hr. Konferensraad. Konferensraaden havde løftet den højre og sunde Arm: -Tag Puderne bort, sagde han. -Ja, Hr. Konferensraad. Frøken Erichsen gjorde det. -Og Skærmen af Lampen. -Ja, Hr.
En betroet Embedsmand fra Konferensraad Heins Bank underholdt Krans, som ved en Pult sammentalte sine Linjer i Morgennumret: -Kapitalen burde naturligvis tage Sagen i sin Haand, sagde han, Stedet var jo henrivende, Stedet havde jo alle Betingelser der var Tale om »Marienlyst«, som et Aktieselskab maatte kunne gøre til et evropæisk Bad ... Men Publikums Interesse maatte vækkes først.
-Men der var osse saa dejligt, sagde Ida med en Stemme, som saá hun det for sig: saa dejligt der var ud over Bræstrup. -Ja, der var rart, sagde han og smækkede med sine Læber: det var den Gang. Han blev staaende, mens hun hentede Stigen for at tænde Gasblusset over Døren til "A" og gik op ad den: -Nej, sagde han og saá op paa hende: der var s'gu ikke mange som gamle Konferensraad.
Ja, sagde Højesteretsadvokat Exner, jeg véd det fra Kabinetssekretæren, Hans Majestæt vil dekorere hende ; og talende om det hele Victoriaetablissement, sagde Konferensraad Hein, afsluttende, og med Øjnene ud paa Pladsen foran dem: -Ja et lykkeligt Foretagende et lykkeligt Foretagende. Bankraadet opløste sig for at gaa hen at spise Frokost.
Berg holdt Tommelfingeren i Vejret for at ønske Lykke, og de sagde endnu et Par Brandere, som de ligesom glemte at le ad, da Adolf brød af med ét: Naa saa venter De i Forretningen, sagde han og løb op ad Trappen: Konferensraad Hein havde ønsket en privat Samtale med Hr. Adolf.
Dagens Ord