United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men hvor blev den anden af? Henne ved Strandkanten begyndte det at boble, og op af Havet skød Rypen med en Rødfisk i Munden. Og da den saa, at Havliten død flød om paa Havet raabte den: „Ja, nu kan du jo vrænge ad mig, nu først begynder jeg at føle Vrede.“ Og saa løb den opefter mod Land og forsvandt i Fjældene. Og siden søgte den aldrig Udsigt over Havet.
-Ja, sagde Hans Excellence: jeg har skikket hende Bud om at komme til Middag. -Saa drikker jeg The, sagde Faderen. -Ja. Døren faldt til. Georg sad som før, da det ringede igen. Det var en lille Slags Pusling, der stod foran Døren og vendte Ansigtet opefter, under Skyggen af en underlig Art Tyrolerhat: -Godmorgen, Hr. Jensen. Det er kun mig, sagde hun. -Godmorgen, Jomfru Villadsen, sagde Georg.
-Og det er det, Du, sagde han: altfor god imod hende tør man heller ikke være. -Kære Vilhelmine, sagde Generalinden og satte sig ved Siden af Fru Mourier: her siger jeg jo som Emilie: det kommer man over ved Ro og saa først og sidst lade som der intet er passeret. Men Generalinden glattede alligevel uden at vide det sine Randers Handsker opefter Haandledet, saa man saá hele Formen af Neglene.
Men saa roede han blot fra hende og rejste hjem. Og her vil jeg ende denne Historie. Der var engang en Havlit, som roede Øster ud langs med Landene. Og saa ser han opefter mod Fjældene og faar Øje paa en Rype, der kredsede oven over dem. Det var, som om den alene ønskede at fange al Opmærksomhed. Saa raaber Havliten opefter: „Hvad i Alverden skal du deroppe oven over mig?“
-Tre var der. -En sort og to blonde. Og alle drejede de Øjnene ind i Øjenkrogene og keg opefter. Nu var det den Blonde. -Naa, det er ikke til mig, sagde Moderen pludselig ganske højt. Hun havde sét Arkadia, der hængte langt ud af Faderens Vindu, ikke fire Alen fra hende.
Uase var ganske vist ikke meget oplagt til Løb nu, men vilde dog ikke undslaa sig, og saa benede de af opefter. Men Uase stod længe før de andre oppe paa Fjældtoppen og morede sig med at se de andre mase opefter. „Ja, saadan er han, og derfor er jeg aldrig rigtig hyggelig til Mode ved at se ham med Tanke om Drab,“ sagde Angiamineq til de to andre.
Hør efter, naar du lægger dig, saa skal du se, hvor dens Plasken lukker Øjnene paa dig.“ Et halvt hundrede Skridt fra Teltet faldt den skummende ud i Fjorden. Langs Elvkanten opefter gik Børnene Dagen igennem og stangede Laks med en Slags lange Hager; det var morsomt at se de smaa, barbenede Drenge springe rundt om paa de vaade Sten midt i Fossesprøjtet med en Mands Sikkerhed.
Men Hunden, som ikke vilde dræbe uskyldige, bøjede sine Kløer opefter og rodede op i Menneskebunken. Ja, ganske rigtigt! Allerunderst laa de! Først bed Hunden sig fast i hendes Bryster og rev dem op, helt ned i Underlivet. Hun gav ikke en Lyd fra sig. Derpaa sprang Hunden ud og kastede Brysterne op for sin Herre. „Fik du dem begge to?“ spurgte Manden.
Vi gaar saa forsigtigt frem, holder ikke af at gøre et Skridt, naar vi ikke kan se, hvor vi træder ... Men De gaar lige paa De har ingen Skrupler, ingen moralsk Kvalme. De lader Verden være ligesaa akavet, den være vil De kommer dog til Rette med den." "Jaha, det gør jeg sgu" han lo højt og tilfreds og strakte Benene fra sig, saa hans Mave rundede sig opefter "jeg er saa tilfreds, saa tilfreds.
Dagens Ord