Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Den havde absolut mistet Smagen for Bevægelse. Ved hvert tiende Skridt stod den stille og hylede med Halen mellem Benene. Naar ingen saa' det, tog Frøken Jensen den paa Armen og bar Bel-ami. De spiste Klokken seks. "Træet" stod i et Hjørne. Lille-Bentzen var med strøget Hanekam og i Konfirmationsfrakke. Han spiste som en Ulv.
Naa, Frøken Jensen, saa ønsker vi vel hinanden Glædelig Jul, sagde "Gamle Pastor". Katinka gik ud af Laagen med Huus. Bai blev lidt tilbage med Kiær, saa de to gik alene henad Vejen. Solen laa over de blankglitrende Marker; hist og her ved Gaardene havde de Dannebrog ude paa Flagstængerne i den høje Luft. Rundtom drog Kirkegæsterne hjem i Flok.
Kollegerne ønskede hinanden "Glædelig Jul" langs ad Linjen. Bai gik til og fra og svarede. -Hils fra mig, sagde Katinka. -Glædelig Jul fra Mundstrup, sagde Bai fra Apparatet. -Ja, sagde Frøken Jensen, det er det, jeg siger til mine Elevere: vor Tid har ophævet Rummet, siger jeg saa tidt til dem. Ved Æbleskiverne blev Frøken Jensen livlig.
Men det var Deres egen Skyld, hvorfor vilde De ikke tage mig paa Raad med? Jeg havde netop dengang en prægtig Fux, som jeg vilde af med; den skulde De have faaet for halv Pris, men nu blev den solgt til Morten Jensen.« »Saa?« sagde Præsten og gabede, saa jeg kom ogsaa til at gabe, hvorfor jeg besluttede at søge lidt Afvexling i Underholdningen. Jeg saae, at Hr.
Klokkerne begyndte at ringe, og Frøken Jensen gik ud paa Kirkegaarden. Hun hilste paa sine Elevere-Fædre og holdt Mandtal. Bai kom ind ad Laagen med to Herrer med Fodposer; alle Hatte blev løftet. Lille-Jensen trykkede Haand i Vaabenhuset. Da alle var til Sæde i Stolene, arriverede Familien Abel. Enkefruen gik i Spidsen; hun saa' ud til at have skyndt sig.
Jeg tænker paa, at hvis der nu med det samme kom gaaende en helt fremmed Mand dernede i Gaarden, saa vidste han ikke noget af, at Forvalter Jensen laa nede i Laden og havde hængt sig ... Skak! lød det i det samme triumferende fra Frederikke Og mat ! ... Du er ogsaa mat !
Han havde været hos Rektor for at hente Karakterbog med Anmærkning for »at sove lydeligt og gentagende«, og var tykskindet, som havde han Faaresyge. Selv de syge listede frem af deres Kroge for at syne ham: -Ja, vrængede han til alle Forespørgsler ta' 'en, Mariane.... -Godt, godt, Guldrandskasketten gik bagad af Extase, der har vi Jensen godt, godt han ta'er som en Danser ... Naa frisk, Hr.
Frøken Jensen spillede tilsidst en Tyrolervals, og Lille-Bentzen fløj halvflov ud i Køkkenet og valsede med Marie, saa hun hvinte. De maatte alle hjælpe til at faa Bel-ami vækket, da Frøken Jensen skulde gaa; den vilde paa ingen Maade væk fra sit Tæppe. Bai traadte den paa Halestumpen, da Frøken Jensen vendte sig. Lille-Bentzen skulde følge hjem.
Da de kom ud paa Vejen, havde de glemt Frøken Jensen. Hun stod og drømte inde paa Perronen, lænet til en Signalpæl. -Frøken Jensen, skreg Præstefrøkenen fra Vejen. Frøken Jensen fór op. Frøken Jensen blev altid tungsindig, naar hun saa' en Jernbane. Hun kunde ikke taale at se "noget drage bort". -Virkelig et net Menneske, sagde Fru Abel henne paa Vejen.
Men saa greb Hans Peter Jensen, der igen var kommen til Vejret efter Sparket, ham i Nakken og rev ham bagover paa Gulvet. Det var godt, Hans Peter! krebs ham! var der en, der sagde. Men ingen rørte en Haand for at bilægge Striden. Man holdt det for en Privatsag.
Dagens Ord
Andre Ser