United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kan bestille andet i Livet end netop at være Garderofficer, og vi skal faa Penge nok til at leve lykkeligt af selv om vi ikke bliver meget rige. Jeg vil aldrig sige Farvel hører du. Lov mig, at du heller aldrig vil det." Jeg tav. "Evangeline, Elskede!" udbrød han angstfuld med Øjenbrynene helt oppe paa den gamle Maade, medens to store Taarer kom op i hans smukke Øjne.
Hun var saa angstfuld og saa bange for alle de Folk, der nu kom sammen, og Praesterne, der vilde komme nu skulde de alle "domme over hendes Tine". Ude paa Pladsen begyndte Koner og Piger at samles. De var krobet frem fra Husene for forste Gang efter Dybboldagen og horte nu om Ulykken.
Jeg saá angstfuld paa ham hans Ansigt saá graat ud i den hurtigt tiltagende Taage. "Aa, Robert!" sagde jeg fortvivlet, jeg kunde ikke lade være. "Det er ikke, fordi jeg gerne vil. Jeg jeg elsker sandsynligvis dig men jeg maa, der er ikke andet at gøre." "Er der ikke?" sagde han, medens Livet og Glæden kom tilbage i hans Ansigt.
Ved Brohovederne, svarede Officeren. Tine blev staaende de to var allerede borte. Klokkerne begyndte at lyde, Praestens Kaleche kom, Tine stod der endnu: -Han laa ved Broerne. Hun horte Moderen raabe bag sig, og hun skelnede naeppe hendes Rost. -Tine, Tine, raabte hun angstfuld igen, og Tine vendte sig.
Men efterhaanden som Krisen skred frem, blev han alvorlig bekymret, og en Dag foreslog han rent ud Stella at sende Høg paa en Sindssygeanstalt. Stella saá længe paa ham, stift og stirrende, som om hun ikke forstod ham. Saa gjorde hun en angstfuld Bevægelse med Armen. "Umuligt," sagde hun. Det var alt. Lægen talte ikke mere derom.
Aa, Ryggen kunde jo dog blive lige, ligesaa lige som de flestes, og Stemmen var ligesaa stærk Han kæmpede, kæmpede Tomme for Tomme, veg hjertesaaret for hvert Minut i denne Kamp, hvor Aladdinsdrømmene svandt ud i Taage. Som Legemskvaler martrede det ham, saa han bed sin Læbe til Blods og var glad ved den fysiske Lidelse. Han flygtede ræd og angstfuld til Arbejdet
Her havde hun ventet et Skrig af Harme og saá paa ham i angstfuld Forventning: Nils, stakkels Nils ... sagde hun. Men han bøjede kun ydmygt sit skamferede Hoved saa dybt og angergivent, at det kolde Omslag paa hans Næse faldt af: Og hvad siger Pigebørnene? hviskede han. Aa, at Du dog tænker først paa dem , Nils! sagde hun og lagde Omslaget igen til Rette Hvor Du er god!
-Jeg gaar med, Hr. Adolf, sagde Berg. Han følte en angstfuld Medlidenhed med den gamle Mand, der blev ved at snakke uophørligt lige til sin Gadedør hjemme. Konstantin skiltes fra Blom oppe paa Købmagergades Hjørne. Da han løb forbi Glasdøren til Forretningen, slog han stort ud med Armen ind til Frøknerne.
Hans Lemmer var tunge, som en drukken Mand faldt hans Øjne til ... han var bedøvet under sin Elendigheds Last. Men i hine tavse Timer, da han angstfuld uddybede sin Uformuenheds Svælg, dræbtes det bedste hos den sidste Høg. Da han vaagnede, var det mørkt. Han laa lidt og stirrede paa Vinduet, lidt Lys kom ind fra Gaden.
Og altid jog det hende lige rastløst, og Nat efter Nat kastede hun sig søvnløs, angstfuld under samme Tankes Pinsel. -Men han vil ikke huske det, sagde hun. Han vil have glemt det. Og Tanken om Glemsel voldte hende mer stingende Smerte end selv hans Had. Eller hun sagde til sig selv: -Det er ikke denne ømhed, han vil give hende. Og hun vidste, at hun løi, og hun frydede sig derover.
Dagens Ord