United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og altid jog det hende lige rastløst, og Nat efter Nat kastede hun sig søvnløs, angstfuld under samme Tankes Pinsel. -Men han vil ikke huske det, sagde hun. Han vil have glemt det. Og Tanken om Glemsel voldte hende mer stingende Smerte end selv hans Had. Eller hun sagde til sig selv: -Det er ikke denne ømhed, han vil give hende. Og hun vidste, at hun løi, og hun frydede sig derover.
Men undertiden fo'r Giovanni om Natten pludselig op af Søvne: han havde set Løvindens Øjne paa sig i Drømme. Han satte sig op badet i kold Sved, og han saá over til Battys Seng, om han sov. Timevis sad han i Mørket, med Armene om sine Knæ, i tung Grublen. I den sidste Tid var ogsaa Batty søvnløs. Naar Giovanni vaagnede, forfulgt af sin evige Drøm, hørte han Batty kaste sig i Sengen og sukke.
Ellen gik aldrig der forbi Taarnet uden med Hjertebanken. Men nu vilde hun derind, og der skulde ikke ikke blive Sten paa Sten tilbage af Forargelsen og ikke Stykke eller Stump af Forfængeligheden. Ellen talte ikke derom til Præsten, hun vilde gaa derind alene, skøndt hun frygtede. Men mange Dage havde hun ikke Mod. Saa en Morgen reiste hun sig tidlig efter en søvnløs Nat.
-Ja, sagde Gerster. Det er vi. -God Nat. -God Nat. Gerster gik op. Inde i sit Værelse gik han hen til det aabne Vindu han stod og rakte tre Gange Tungen ud i Luften, for han lukkede det. Ude i Gangen knirkede en Dør. Det var Professorinden, der ikke kunde vænne sig af med at ligge søvnløs, til hun havde hørt Erhard komme hjem. ... Herluf og Gerster sad tavse igen.
Men jeg har arbejdet, kæmpet for det, fordi jeg troede men naar jeg nu havde taget fejl saa ja, saa var det forbi ... Det er sandt jeg har været forelsket i Margrete Blom i lang Tid ... og aa, hvor er hun ogsaa smuk ... saa Frisk ... Vi har set hinanden hver Dag ... Ved De, at somme Tider i disse Aar, hvor jeg har kæmpet med min Svaghed som med vilde Dyr hvor jeg har lidt og været søvnløs jeg har vaaget om Nætterne og skreget efter En, der troede blot En, der vilde tro ... Man kan føle en ligefrem Tørst, der svider og saa er der ingen heller ikke hun nej nej nej De skal ikke trøste mig ..."
Og hvordan gik det dig, hvad blev der af den fødte Mildhed i dit Hjærte, den dybe Trang til at bruge Godhed mod alle, der holdt dig søvnløs i din Ungdom? Livet vilde ikke forløse din overmægtige Trang til Lykke, det nødte dig til Had, Hævn, og du blev hjemløs.
Det var de samme Idéer under andre Former, de samme Overdrivelser, den samme indholdsløse og ustadige Energi; paa Børnenes Side den gamle Angst, den gamle Venten, den gamle, hvileløse Frygt. Kun var de nu ene om at bære det. Om Natten gik Høg søvnløs rundt i Huset, han rumsterede i Køkkenet, lyttede ved Dørene, spejdede efter Lyssprækker for at se, om William eller Nina havde Lys og vaagede.
Hun bad de samme Bønner, indtil Blodet sydede i hendes Hoved; mange Dage sneg hun sig ind i Nørup Kirke og smidt foran Alteret laa hun hensunken i Bøn og pinefuld Angst, som forvirrede hendes Sandser. Ofte korn hun efter en søvnløs Nat om Morgenen til Præstegaarden bleg, og skræmmet af Syner: hun havde ikke Mod til længere at bede alene; da tilbragte Præsten og hun lange Timer i fælles Bøn.
-Den dejlige Kone kommer, raabte Agnes. De legede Enke paa den store Plæne. Katinka havde kun set Huus, han stod der midt i Klyngen. Hvor han var bleg og saa' sørgmodig ud. Katinka tænkte: han har været søvnløs ligesom jeg. Og hun smilede til ham frygtsomt, med let bøjet Hoved som en ung Pige. Hun fik Agnes og de kom til at staa foran Huus.
Dagens Ord