United States or Saudi Arabia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nær ved Bassinet under Palmerne stod Psyche angst for at vække den slumrende Amor ... En Gang imellem gled bag Væksternes Stammer et Silkeslæb forbi paa Sandet; forsvandt igen. En Kvindearm straktes i det rødlige Lys frem for at fange Springvandets kølige Regn ...
Han forsøgte at skrive Breve, men han formaaede ikke at holde Tankerne sammen, han satte sig ud paa Altanen mod den store Gaard: Springvandets Plasken, Gæsternes Latter og Samtaler henne under Glastaget irriterede ham; han havde ingen Ro, han gik ind i sit Sovekammer, vaskede sine Hænder for tiende Gang, spejlede sig, gik atter ud i Salonen, frem og tilbage.
Der blev atter Taushed. Tankeløs fulgte Ellen med sit Blik Springvandets Straaler, der faldt som bløde Perler over Aakandebladene. Saa sagde Vilsac: -Alt det, Grevinde, er meget patricisk sagt. -Patricisk, ja Ordet er godt. Men sig mig, Vilsac, hvorfor fødes der Patriciere, naar de ikke har anden Lod end at misunde Plebeierne? -Misunder De dem. -Ja jeg misunder dem.
To tunge Rosentræer fra Nizza drømte med svulmende Knopper nær ved Springvandets Rand; hvor Lamper bag rødlige Skærme kastede levende Flammer over Sirenernes Lemmer, der strakte sig op over Vandet. Og under Perleregnen, der duggede dem, laa Aakanderne stille. Man hørte den evige Lyd af Springvandene, der rislede i Stenvægens Grotter.
Livet gi'er os altid saadan: mange Ting, vi ikke ønsker saa meget for en Ting, vi ønskede, og som det ikke giver. De taug lidt. De hørte en forvirret Støi af Stemmer fra Salene blandet med Springvandets evindelige Pladsk. Og med et i en ny Tankegang, sagde Ellen: -Kender De noget til Inderne? -Ostinderne. -Ja de gamle Indere.
Ellen hører under Ekvipagernes Larm, Springvandets Pladsken fra Rotunden, og hun aabner Øinene. Og mens Kuskene raaber, ruller Vognene langsomt, i en stor Bue, ud i Rotundens Lys. I det flimrende Lys ser man pludselig alt blinke blændende i Solen, mens i Midten Springvandet falder pladskende i sine Kummer af Bronce. Ved Udgangen af Alléen opstaar en uløselig Trængsel, og man standser paany.
Og med ét vaagnede han, og fornam atter Springvandets Lyd og Ellens Stemme, der igen var klar, skønt den skælvede. -Kom, Vilsac ... Giv mig Armen, min Ven Dansen er begyndt. Og de gik tilbage til Salene. -Bernstorf Bernstorf. Det er for voldsomt. Hvirvel i hele Salen. Unge Grev Bernstorf førte op. Ellen blev skubbet og stødt.
Dagens Ord