United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han var for fyldig #der#, hvor Menneskene sidder. Intendanten lod ham ofte høre det i Helteroller. Hr. von Pøllnitz spejlede i Enrum altid den for høje Legemsdel.... Hr. von Pøllnitz var sunket hen i Udsigten til begge sine Lægge.... Prinsesse Eboli kom hen til Spejlet. Hr. v.
Han stod i Seler og spejlede sine Ben: Det er en stor Fejl, at det ikke er Hofdragt med Knæbukser, sagde Hr. von Pöllnitz. -Men det kommer det vil komme dertil ... Hr. von Pölnitz spejlede begge sine Lægge. -Det kommer man maa jo dog Hr. von Pöllnitz saa' begge Læg-Rundingerne en Gang igen tillade os at have Fantasi.... Hr. von Pöllnitz forklarede ikke, hvad han mente. Han faldt hen.
William sad ganske stille. Stella bøjede sig ned for at hviske, han virrede med Hovedet, blev blot ved at stirre paa Scenen. Hele Komedien spejlede sig i hans Træk. Moderen kunde ikke faa sine Øjne fra ham. Hun havde første Gang været i Theatret med sin Moder hun var femten Aar. Hvor hun huskede det. Det var "Romeo og Julie", de saá.
Han gik hen og vaskede sig og spejlede sig. Saa lukkede han Døren op og gik ud i Spisestuen. Nina havde ventet ham i Timer. Angst havde hun lyttet ved Døren, været bestemt paa at kalde og havde opgivet det igen. Klokken var syv, da William kom ud.
Han forsøgte at skrive Breve, men han formaaede ikke at holde Tankerne sammen, han satte sig ud paa Altanen mod den store Gaard: Springvandets Plasken, Gæsternes Latter og Samtaler henne under Glastaget irriterede ham; han havde ingen Ro, han gik ind i sit Sovekammer, vaskede sine Hænder for tiende Gang, spejlede sig, gik atter ud i Salonen, frem og tilbage.
Berg sad, med skraevende Ben, paa Huggeblokken ved Skorstenen hos Tine, der stod og spejlede AEg. Det var naesten blevet hans bedste Plads, naar han kom hjem her ved Skorstenen i den dejlige Varme, hvor Tine brasede, med blussende Ansigt. Der var jo saa mange Ting at sporge om og faa noje at vide; og her var da saa nogenlunde Fred.
Frøken Friis spejlede sig en sidste Gang i det lille Spejl i Hjørnet; hun fredede endnu om det Ydre som to og tyveaarig, hun havde haft ubeskaaret for ti Aar siden, og Haaret maatte have sit ganske bestemte Fald i Tindingerne: -Jeg har faaet det af en Fætter i Aalborg, sagde hun, om Livet.
Naar der applavderedes, løftede hun Hænderne op over Logebrystningen og førte mekanisk de behandskede Haandflader et Par Gange lydløst imod hinanden. Hun vidste det knap, naar hun gjorde det. Det var en "Sortie" af Hr. von Pøllnitz. Han svedte som en Lastdrager. Hr. von Pøllnitz svedte altid, naar han tolkede stærke Følelser. Hr. von Pøllnitz spejlede sig i Foyeren.
Kom pludselig til at tænke paa en Gang, han stod og spejlede sig i Sorø, hvor Gerson kom ind og saá det: "Du skulde spejle din Ryg," havde han sagt Og han huskede, det var ham ligesom et Stik den Gang.... Nu tog han Sidespejlet op, rettede sig, stod rank ... saá sig selv ... Nej, Helt kunde han ikke være ... hvor den Ryg var krum, altfor krum ... Og han slap Spejlet næsten med et Skrig ...
"Jeg mener paa de Vilkaar, Hoff, med den Rente." Saa skiltes de. Nu stod han inde i Foyeren og ventede. De Spillende kom ind og spejlede sig, Primadonnaen fejede ind med sin Pyntekone, som bar Pudderæsken. Slæbet blev ordnet foran Spejlet, Blomsterne sat fast. "Det er et dejligt Toilette," sagde William. Fruen vendte sig. "Er De meget bange?" "Slet ikke. Frue."
Dagens Ord