United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Jeg mener paa de Vilkaar, Hoff, med den Rente." Saa skiltes de. Nu stod han inde i Foyeren og ventede. De Spillende kom ind og spejlede sig, Primadonnaen fejede ind med sin Pyntekone, som bar Pudderæsken. Slæbet blev ordnet foran Spejlet, Blomsterne sat fast. "Det er et dejligt Toilette," sagde William. Fruen vendte sig. "Er De meget bange?" "Slet ikke. Frue."

Der hvirvledes Støvet op og lagde sig atter tæt og sejgt over alt, hvad der levede og rørte sig. Der var Smuds og lav Beregning, Egenkærlighed og Uærlighed der levedes saadan, som det nu en Gang var muligt. Og naar alt kom til alt var der saa andet at gøre end at være med i dette Liv og tage dets Vilkaar som de bød sig frem?

Under vort Ophold var der stærk Tale om at indføre fremmede Arbeidere, især fra Ostindien; dette har man nu foreløbig opgivet, idet man, som bekjendt, har afsluttet en Traktat med den nordamerikanske Regjering om at faae tilført Negere fra opbragte Slaveskibe, der da skulle have samme Vilkaar, som de øvrige Arbeidere.

Og hvad Hjertet angaaer, saa tænker jeg, det retter sig ikke efter Stand og Vilkaar alene, men kan være ligesaa ærekjært hos en ringe Tjener som hos en fornem Junker. Ellers havde Vorherre da skiftet altfor daarlig mellem Fattige og Rige. Abigael . Hør, Bodil, jeg synes, du begynder at præke mig noget meget paa den senere Tid. Det er nok Præstekonen, som stikker dig i Kroppen allerede.

Imidlertid var Rygtet om Opfindelsen kommet ud. I Pressen begyndte man med at omtale den med patriotisk Rørelse som en brav Sønnedaad til Landets Velfærd. Derpaa glemte man den igen. Indtil det en Dag kom frem, at Opfinderen havde vist sig utilbøjelig til at sælge den paa hæderlige Vilkaar.

Sov nu først,“ sagde Kæmpen, „hvil dig uden Uro, op ad Dagen kan du saa gaa hjem.“ Og Drengen fandt Kæmpens Ord værd at adlyde og blev. Da han siden skulde gaa, fik han med sig saa meget Kilivfak-Kød, som han kunde bære; men paa samme Vilkaar som forrige Gang. Ingen maatte spise Spæk til, hvis han oftere vilde nyde godt af Kæmpens Forraad.

Gejstligheden der udi Byen lod hannem straks kalde for sig og tilspurgte hannem nøje om hans Vilkaar, hvorpaa han forklarede, at han var legemlig besat med en Djævel, som kaldtes Ha ha ha og Belial og var for seks Aar siden indmanet udi hannem af en Kvinde tilligemed tre andre Djævle, som hedte Hoskahoya, Ovu og Ho ho ho, hvilke tre sidste dog en Mand ved Navn Lauritz Korsør havde uddrevet for hannem for nogen Tid siden.

Mest skulde der være Musik og Sang og Blomster, og danses skulde der ogsaa. Men især skulde der være Lys. Naar Mørket faldt paa, skulde der illumineres og afbrændes Fyrværkeri. Overskuddet af Festen skulde anvendes til et Fond, hvis Hensigt var at føre Viggo Bøgs første Opfindelse ud i Livet paa de Vilkaar, han selv havde tænkt sig det lige fra først af.

Aktieselskabet var villigt til at byde ham personligt saa gode Vilkaar som han kunde ønske sig det, men man vilde ikke gaa ind paa at lade sig foreskrive, hvor meget af den Fordel, Opfindelsen vilde kunne yde, der skulde komme Forbrugerne til gode. Og Bøg stod paa sit: han vilde ikke sælge sin Opfindelse paa andre Betingelser end dem, han først havde stillet.

Naar dette ikke skete, var Aarsagen dels de eiendommelige Vilkaar, hvorunder Nøddebo Præstegaard var bleven til, dels og fornemmelig den, at andre Opgaver lagde Beslag paa Forfatterens Kræfter. Den udkom i Efteraaret 1875 i tre Oplag umiddelbart efter hinanden; et fjerde Oplag fulgte 1881. Den er dog ikke saa meget en Fortsættelse af som snarere et Modstykke til Nøddebo Præstegaard.