Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 27. juni 2025
»Jeg har desværre et helt Lager af Sengeklæder,« svared han, og da jeg havde fået det oprullet, kasted han et eneste Blik på det og råbte: »Nej, undskyld, det har heller ikke jeg noget Brug for!« »Jeg vilde vise Dem den dårligste Side først,« sagde jeg; »det er meget bedre på den anden Side.« »Ja, ja, det hjælper ikke, jeg vil ikke eje det, og De får ikke ti Øre for det noget Sted.«
Så med én Gang falder det mig ind at gå ned i en af Basarerne nedenunder mig og få et Stykke råt Kød. Jeg rejser mig og går tvers over Ballustraden, hen til den anden Ende af Basartaget, og stiger ned. Da jeg var kommet næsten helt ned til Kødboden, råbte jeg opad Trappeåbningen og hytted tilbage, som om jeg talte til en Hund deroppe, og henvendte mig frækt til den første Slagter, jeg traf.
Og da de røde flammer steg og slikked, og Roma sank i brune resters støv, da råbte jeg med høj og vældig røst, og maned Catos frænder op af graven; og tusend ånder kom og fulgte kaldet, tog liv og rejste Roma af sin aske. Ingen guder maner forgangenheden op i dagens lys, og fortids ånder stiger ej af graven.
Jeg var allerede et Stykke nede i Gaden, da han råbte efter mig om Pakken. »Behold den, behold den!« svared jeg; »den er Dem vel undt! Det er bare et Par Småting, en Bagatel omtrent alt, jeg ejer på Jorden.« Og jeg blev rørt over mine egne Ord, de lød så trøstesløse i den tusmørke Aften, og jeg stak i at græde . . . .
Jeg stak Hånden med Pengene i Lommen, tog i Låsen og gik; jeg hørte, at jeg sagde Godnat, og at Betjenten svared. Jeg var kommet et Par Skridt bort fra Trappen, da Butiksdøren blev revet op og Betjenten råbte efter mig. Jeg vendte mig om, uden Forundring, uden Spor af Angst; jeg samled blot Pengene sammen i Hånden og beredte mig på at give dem tilbage.
THOROLF. Hør kun; jeg stod på skibet, da kom en mand løbende med en stav i hånden og råbte: "Hører du til Ørnulfs hærskib, så hils ham fra Kåre bonde og sig, at nu tager jeg hævn for os begge." Derpå gik han i en båd og roede bort, idet han sagde: "Tyve fredløse mænd ligger i fjorden; med dem går jeg sørpå, og inden kveldstid skal ikke Hjørdis have nogen afkom at rose sig af."
»Ja. Hvad har du været der med?« Mine Knæ skalv, jeg støtted mig mod Væggen og rakte ud min Hånd med Knapperne. »Hvad Fan?« råbte han. »Nej, nu går det for vidt!« »Godnat!« sagde jeg og vilde gå; jeg følte Gråden i Brystet. »Nej, vent et Øjeblik!« sagde han. Hvad skulde jeg vente efter?
Jeg træder frem fra Lygten og ser opad Huset. Da sker der noget besynderligt. Gardinerne bevæger sig højt oppe, et Øjeblik efter åbnes et Vindu, et Hoved stikker ud, og to sært seende Øjne hviler på mig. Ylajali! sagde jeg halvhøjt, og jeg følte, at jeg blev rød. Hvorfor råbte hun ikke om Hjælp?
Dersom de andre kom, de, med de bugnende hænder, og råbte til barnet: gå ifra ham; hos os har du livet ivente Ja, hvad da, tror du? HJALMAR. Hvis jeg så spurte'hende: Hedvig, er du villig til at gi' slip på livet for mig? Hjalmar! HJALMAR. Se så; nu går han på jagt også. Uf, Ekdal, jeg synes, gamlefar går og dundrer inde på loftet alene. HJALMAR. Jeg vil se ind Bi lidt! Ved du, hvad det var?
Og øjeblikkelig rev hun sig ud af mine Hænder, råbte Godnat, stakåndet, hviskende, vendte sig og løb opad Trappen, uden at sige mer . . . . Portdøren faldt i. Det sneed end mer den næste Dag, en tung, regnblandet Sne, store våde Dotter, som faldt ned og blev til Søle. Vejret var råt og isnende.
Dagens Ord
Andre Ser